Kultur, koncert og kreativitet

Et fint og konstruktivt samarbejde mellem Århus Tech og Verdensmusikbanken har resulteret i en konkurrence om at designe plakat, flyers og billetter.

Marie With Bøje-Lundgaard fra Århus Tech mener at samarbejdet dækker over mange aspekter inden for Globale Gymnasiers målsætning. Hun nævner, at samarbejdet:

… må betegnes som en kombination af virksomhedssamarbejde og kulturmøde. Det dækker også punktet lokal, national, global interaktion i praksis.

Opgaven til eleverne lød:

Når man laver og spiller koncerter kræver det, at det arrangement man laver, bliver markedsført. I denne opgave skal I gruppevis give jeres samlede forslag til en plakat og flyers for Veteran Cosmic Rockers, samt billetter til begge koncerter.

Det bedst kvalificerede forslag vil blive trykt og anvendt i Århus på plakatstandere, flyers vil blive uddelt, og billetterne brugt til forsalget forud for koncerten. Vinderforslaget får endvidere 2 billetter pr. prs. til koncerten d. 29.04.

Dommerpanelet vil bestå af Veteran Cosmic Rockers og en fagperson fra den grafiske branche.

Deadline for aflevering er fredag d. 08.04 kl. 9.15. Vinderen vil blive offentliggjort d.11.04.

Den 27.04 skal alle grupper på engelsk præsentere deres forslag for Veteran Cosmic Rockers her på skolen.

Music from around modtager efterfølgende en trykt version af samtlige forslag.

Scroll to Top