Sprog- og kulturdag for 3.g spanskelever i Globale Gymnasier

Den 18. april 2023 inviterede Globale Gymnasier fire 3.g. spanskelever fra hvert globalt gymnasium til en stor sprog- og kulturdag i samarbejde med Svendborg Gymnasiums DK-MEX-udveksling.

Svendborg Gymnasium har siden 2012 haft et tæt samarbejde med gymnasiet på La Salle, som netop i disse dage gæstede Svendborg Gymnasium.

Formålet med dagen var følgende:

  • Udvide Svendborg Gymnasiums mangeårige samarbejde til gavn for flere spanskelever i Globale Gymnasier i forbindelse med at mexicanerne hvert år gæster Svendborg.
  • Gøre sprog, kultur og samfund levende for vores elever ved at give dem en god, social oplevelse med andre kammerater.
  • Give lærere rundt omkring på Globale Gymnasier mulighed for at knytte an i egen undervisning til mere generelle begivenheder i netværket.

Eleverne gavn udtryk for stor tilfredshed med arrangementet, og derfor vil vi gentage succesen i foråret 2024! Vi sender invitation til Globale Gymnasier koordinatorer og spansklærere omkring februar 2024.

Scroll to Top