Fremtiden tilhører alle og ingen - 2024

I november 2024 samlede vi 37 elever fra de globale gymnasier på Slagelse Gymnasium til workshop om forestillinger om fremtider. Fremtiden – tit bruger vi den bestemte form af ordet; men fremtiden er ikke noget, der er, det er noget, vi skaber sammen! 

Det var netop det, de globale elever udforskede sammen med Copenhagen Institute for Futures Studies. Efter indledende oplæg fra Future Studies undersøgte eleverne de globale megatrends, der er i øjeblikket og fik i løbet af dagen indsnævret fokus på et problem, som de gerne ville ”bygge” en løsning til. 

Der blev bl.a. undersøgt trends om kunstig intelligens, urbanisering, digitale fællesskaber og meget andet. Copenhagen Institute for Futures Studies gav os her adgang til værktøjer, hvor eleverne kunne udforske og afprøve forskellige fremtidsscenarier. Eleverne byggede med højt humør og stort engagement deres løsningsforslag ud af husholdningsaffald og anvendte afslutningsvist værktøjet ”Future mirror” til at skabe et billede på deres prototype. 

Se billeder og produkter fra dagen her!

Scroll to Top