Gymnasieelever i hælene på jordtyve i Tanzania

[vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_column_text]

Tænk engang, hvis..

..Smil blev nutid

..Lykke blev hverdag

..Fattigdom blev fortid

..Retfærdighed blev altafgørende

..Og tænk engang, hvis Københavns Åbne Gymnasiums’ (KG) lokale, nationale og globale syn kunne påvirkes ved reflektioner fra én elevs oplevelser, i et fremmed land langt, langt borte.

Mit navn er Mikala og jeg går i 2.b. her på Københavns åbne gymnasium. De næste 14 dage vil jeg løbende berette om mine oplevelser i Tanzania, et land der på alle måder er så fjernt fra vores. Som medlem af Globale Gymnasiers støttegruppe på KG, bidrager jeg, med min deltagelse på Tanzania-turen, i planlægningen af næste års kampagne ’Tour de future 2013’. Både kampagnen ’Tour de future’ og turen til Tanzania, vil i høre mere i løbet af de næste to uger.

Først og fremmest vil jeg sætte jer ind i hvad Globale Gymnasier er for en fisk:

Globale Gymnasier, også kaldet GG, er et netværk af gymnasieelever der arbejder på at skabe et mere globalorienteret fokus i undervisningen på gymnasiet. Formålet med Globale Gymnasier er at få skabt et mere globalt fokus, både i samfundet her i Danmark, men også i andre lande rundt om i verdenen. Blandt andet har KG som et af Danmarks Globale Gymnasier, etableret kontakt til flere forskellige venskabsskoler rundt om i verdenen.  I GG arbejdes der på at skabe et samarbejde mellem lokale virksomheder, nationale organisationer og globale samarbejdspartnere.

KG bestræber sig efter, som mange af jer sikkert ved, at være en innovativ skole. Blandt andet er en vigtig del af KG’s læreplan vores mange tværfaglige forløb, hvori både de lokale, nationale og globale aspekter bør indgå. KG er på rigtig mange måder en skole, der af andre skoler respekteres og ’beundres’ på det innovative punkt. Vi på KG har mulighederne for at ’tænke ud af boksen’ og andre danske gymnasieskoler anerkender os for at have de kompetencer og ressourcer det kræver.

..Men tænk engang, hvis vi, oven i et væld af kompetencer, ressourcer og erfaring, også kunne skabe en vedvarende ’lærer/elev-vilje’ til både forandring og forbedring af det globale aspekt i undervisningen.

Når man på et gymnasium har mulighederne for at yde en forandring, for at skabe en forbedring, så skal man gribe den. Det skal man ikke kun gøre én gang. Nej, det skal gøres for evigt. Viljen til forbedring, er vejen frem mod en global fremtid.

Og det er det, vi i Globale Gymnasier forsøger at sætte fokus på.

Af Mikala, Københavns Åbne Gymnasium

[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][/vc_row]

Scroll to Top