Fra Langkaer til Ramallah

[vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Seks elever fra Langkaer har netop besøgt skolens nyeste samarbejdsskole i Ramallah sammen med to af skolens lærere. Med sig hjem har de store oplevelser, stærke kulturmøder og ikke mindst en bedre forståelse af Israel-Palæstina konflikten.

Selvom eleverne forinden havde forberedt sig grundigt og sat sig godt ind i forholdene og områdets historie, var der ingen af dem, der havde forestillet sig, hvor store indtryk og kontraster de ville opleve.

Det kan de to IB-elever Dina Hessellund og Lasse Melgaard Rasmussen fra 2.i skrive under på. De var to af de elever, som efter at have skrevet hver deres ansøgning, blev udvalgt til at komme med på Langkaers Ramallah-tur.

Aldrig én side af en sag

Langkaer STX, HF og IB World School indgik i november 2014 en samarbejdsaftale med IB-skolen The Friends School, som ligger i Ramallah – og tiden var nu kommet til at besøge den palæstinensiske skole. Sammen med de to lærere Lene Birk Larsen og Staci Lyn Menard drog eleverne af sted.

Rejsens alsidige program bød på fælles CAS-aktiviteter, klasseundervisning og udflugter i lokalområdet. Samlet har det bidraget til en mere nuanceret forståelse af Israel-Pælastina konflikten, fordi eleverne er blevet præsenteret for både det israelske syn på konflikten og det palæstinensiske syn. Dina Hessellund fortæller: ”Rejsen har givet mig en helt anden forståelse af konflikten – på en måde er konflikten faktisk blevet sværere at forstå, fordi den er så kompleks. Det vigtige at tage med sig fra rejsen er, at der aldrig er én side af en sag. Det budskab gælder det om, at videreformidle herhjemme.”

Deltagelsen i samarbejdsskolens CAS-projekter, indebar et besøg i en flygtningelejr og byfornyelse i form af plantning af træer og maling af fortove. På den måde skabte eleverne gode relationer til de palæstinensiske elever og oplevede Ramallah på nært hold. Byen er kendetegnet af store kontraster mellem rig og fattig. Dina Hessellund fortæller: ”Ramallah minder meget om en hvilken som helst anden storby, men når man kommer uden for byen, oplever man stor fattigdom. De bor i huse af pap, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvem det lige er, som hjælper disse mennesker?”

Besøget i flygtningelejren gjorde ligeledes stort indtryk og var et kulturmøde af dimensioner. ”Det, der gjorde størst indtryk på mig på hele turen, var at besøge flygtningelejrens børnehave – børnene lærte fra de var helt små, at deres land er blevet taget fra dem, og at det gælder om at få det igen – det var faktisk indoktrinering”, siger Lasse Melgaard Rasmussen.

Dina Hessellund supplerer: ”Vi så hvordan flygtninge lever i en slags venteposition, og vi så et helt konkret resultat af krisen. Det var mentalt udmattende at opleve.”

Mange ligheder

Mens hverdagen i flygtningelejren ligger langt væk fra Langkaer-elevernes egen, mindede de palæstinensiske elevers skolegang og væremåde til gengæld meget om Langkaer-elevernes.
”Det var sjovt at snakke med elever, som bor i et så anderledes land, men som møder de samme udfordringer i skolen, når det gælder opgaver og eksaminer”, siger Lasse Melgaard Rasmussen.

Vigtigheden af mødet med andre kulturer og forståelsen af disse er noget, Langkaers rektor Yago Bundgaard lægger stor vægt på.
”På Langkaer vil vi gerne fremme elevernes åbenhed og forståelse overfor andre kulturer, og det bidrager sådanne rejser til. Derfor er det godt at høre, at de hjemvendte elevers internationale udsyn er blevet styrket,og at de har fået en masse vigtige erfaringer og forståelser med sig,” siger han

Velhjemme ien skal eleverne holde et oplæg om deres tur for de øvrige IB-elever på Langkaer, så flere elever får et udbytte af de seks elevers erfaringer. 

Både Dina Hessellund og Lasse Melgaard Rasmussen har etableret kontakter med eleverne fra The Friends School, som holdes ved lige over de sociale medier, og begge vil de gerne tilbage til Ramallah engang, så der er mulighed for et gensyn.

[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”2125″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][vc_single_image image=”2122″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][vc_single_image image=”2200″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][vc_single_image image=”2204″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][/vc_column][/vc_row]

Scroll to Top