Elevcamp bugnede af idéer
[vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Globale Gymnasiers Elevcamp i Svendborg skabte netværk, sammenhold og et sandt overflødighedshorn af idéer og projekter på tværs af de ti gymnasier, der deltog.
”Sig mig, skrives ’kompetence’ med e eller a?” De to fyre kigger på hinanden og bliver enige om, at kompetence ikke har noget a i sig, inden de sætter et punktum og lader næste tomandsgruppe komme til og skrive deres bud på hvordan Globale Gymnasier tænker undervisning.
Det er første dag på Globale Gymnasiers Elevcamp. Knap 50 elever fra 10 af de 14 medlemsgymnasier har taget turen til Svendborg Gymnasium for at være med. I dagens første opgave går eleverne rundt to og to og udfylder en række plancher, der tilsammen fortæller, hvad Globale Gymnasier helt præcis er, kan og vil.
Da opgaven er slut, står eleverne med et fælles udgangspunkt for de næste to dage, og campen anno 2014 kan begynde.
Fra elev til projektmager
Målet for Elevcampen er for det første at sikre, at de forskellige elevgrupper lærer hinanden at kende på tværs af gymnasierne, så de kan trække på hinandens ressourcer, samarbejde og dele deres erfaringer senere.
For det andet skal eleverne gøres til ’projektmagere’. De skal være i stand til at idéudvikle, planlægge og gennemføre arrangementer og projekter på deres respektive skoler.
Transformationen fra elev til fuldblods projektmager tager ikke lang tid, og allerede i løbet af nogle timer har elevgrupperne i en heftig brainstrom udfyldt den ene neonfarvede post it-seddel efter den anden med idéer til projekter, events og arrangementer.
Hver gruppe udvælger én af idéerne, som de uddyber og arbejder videre på i løbet af campen, så de er klar til at føre den ud i livet, når de er vel tilbage på gymnasierne.
Elevgrupperne skal ses igen til marts. Forhåbentlig kommer hver gruppe med en fed fortælling om, hvordan alle de projekter, der blev født på post its i Svendborg, blev til virkelighed på Globale Gymnasier overalt i Danmark.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”1073″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][vc_single_image image=”1076″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][/vc_column][/vc_row]