Blog fra Kenya III: Fællesskaber på kryds og tværs

[vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]En ting, jeg har tænkt lidt over i forbindelse med, at jeg har skrevet disse blogindlæg, er, hvad det vil sige at være global. Der er mange gode bud. Et af dem kunne være, at man føler sig ‘velkommen’ i hele verden. Og – for mig i hvert fald – er det at føle sig velkommen næsten altid lig med at være del af et fællesskab.

Der er mange forskellige slags fællesskaber, selvfølgelig. Forhåbentlig føler alle sig velkomne. når de kommer hjem til deres familie – det er et fællesskab, vi næsten tager for givet. Og de fleste føler sig nok også velkomne, når de tropper op på arbejde eller til undervisning.

I min egen skolegang har jeg altid været lidt af en udstikker på den konto. Ikke en outsider som sådan. Det var ikke fordi, jeg ikke var med i klassefællesskabet, jeg var bare lige så interesseret i andre fællesskaber. Mange af mine bedste venner i folkeskolen og senere gymnasiet gik i parallelklasser eller på andre skoler.

Man kan selvfølgelig også samles om og være fælles om andre ting. Sport er en  klassiker: Man kan være et tæt knyttet lille fællesskab på et lokalt hold, men man kan også være fælles i et langt større perspektiv. Man kan tage til en fodboldkamp med andre fans af samme hold, man aldrig har mødt før og alligevel føle sig velkommen, eller man kan føle sig en del af et verdensomspændende interessefællesskab for fodbold eller andre sportsgrene.

For mit vedkommende – selv om jeg spillede håndbold i årevis, og det var fedt – passer jeg nok lidt mere ind i, hvad man kan kalde et fællesskab af ‘gamere’. Dem er der godt nok ikke så mange af lige i Kenya, men da jeg i mit andet år på universitetet var på udveksling i Californien, endte jeg eksempelvis på et weekendroadtrip til San Jose – seks timer i bil hver vej – hvor jeg delte hotelværelse med tre gutter, hvoraf jeg kun kendte den ene på forhånd.

Det er nemt – og kan være trygt og rart – at holde sig til de lokale, velkendte fællesskaber. Men hvis man kigger (eller endnu bedre: rejser) ud i verden, finder man måske nye fællesskaber at være en del af – eller nye medlemmer af et fællesskab, man allerede var med i uden at vide det.

Måske kan man endda sige, at hele verden er et stort fællesskab, vi alle sammen kan tage del i?[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”2045″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][vc_single_image border_color=”grey” img_link_target=”_self” image=”2044″ img_size=”large”][/vc_column][/vc_row]

Scroll to Top