At kæmpe for ligestilling

[vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_column_text]

Anden dag i Tanzania er nu vel overstået.

Programmet i dag stod på oplæg og efterfølgende diskussion om menneskerettigheder og organisationen ActionAid’s tilgang til at undervise unge, der ikke kender til deres rettigheder (Mellemfolkeligt Samvirke, som jeg rejser med, er en del af ActionAid som findes over hele verdenen)

Dog strejfer det mig, at vi, i en bilkø på vej hjem fra en udflugt til stranden, betaler det lokale politi for, at springe køen over. Det overrasker mig, selvom jeg ofte hører om disse problemstillinger, både i medierne og i skolen, at penges magt er så markant. Den skuffelse man føler i sådan en situation efter, i mange år, at have hørt oplæg efter oplæg om fælles visioner om ligestilling og bekæmpelse af fattigdom, er overvældende. Selvom det ifølge mig er meget forkert, at vi der skal virke som formidlere om ligestillingsproblematikkerne i henhold til land-grapping, selv er med til at provokere uligheden på den måde. Samtidig må jeg dog erkende, at ikke alle problemer løses fra en dag til den anden.

Derfor minder jeg mig selv om, at det faktisk er okay at forandringer har lange udsigter, så længe man bevarer viljen til at kæmpe for det man tror på.

I det her tilfælde, at nå til en fair behandling og en værdig fremtid for bønner i Tanzania.

Af Mikela, Københavns Åbne Gymnasium

[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][/vc_row]

Scroll to Top