We are the champions
[vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Det er ikke længere nok kun at have styr på faglighed, didaktik og pædagogik. For at blive en god underviser må du først og fremmest også være en god learner. Dette faktum stod klart for de lærere, uddannelsesledere og rektorere, efter de i sidste uge blev uddannet som Champions of the Effective Lifelong Learning Inventory.
Som et led i Globale Gymnasiers projekt ‘The Glocal Educator’ fik to personer fra hver af de deltagende skoler i sidste uge bevis på, at de kan implementere, anvende og evaluere værktøjet Effective Lifelong Learning Inventory (ELLI), der er udviklet af forskeren Ruth Deakin-Crick fra Bristol University.
“It makes learning learnable,” forklarer Tim Small, der var rejst fra Bristol til Aarhus for at dele ud af sin viden om og erfaringer med ELLI til deltagerne.
Ved at undersøge en stor mængde litteratur om læring identificerede forskerne bag ELLI syv dimensioner, der har en indflydelse på læring:
- Forandringsparathed
- Forundringsparathed
- Meningsdannelse
- Uselvstændighed og skrøbelighed
- Kreativitet
- Relationskompetence og selvstændighed
- Strategisk opmærksomhed
Disse syv dimensioner er så blevet omsat til et spørgeskema, som fungerer som et spiderweb af ens læringskompetence.
Deltagerne på workshoppen blev kastet direkte ud i det: Første punkt på dagsorden var at besvare spørgeskemaet og få et billede af deres egen læringskompetence. Med udgangspunkt i disse spider webs blev samtalerne sporet ind på blandt andet coaching, på hvordan man kan præsentere kollegaer og elever for de syv dimensioner, og hvordan dimensionerne er integreret og kan blive integreret i hverdagens undervisningspraksis.
Workshoppen er optakt til denne uges konference for alle lærere, som er involveret i Glocal Educator-projektet.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”663″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][vc_single_image image=”804″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][vc_single_image image=”856″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][/vc_column][/vc_row]