Skype-session: Live fra Kenya
[vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Tirsdag d.24. februar blev en håndfuld elever fra Kalundborg Gymnasium hængende efter skoletid sammen med to af deres lærere for at lave en Skype-session med elever fra Sadili Oval, Kalundborg Gymnasiums kenyanske partnerskole.
Med på den anden side af skærmen fra Nairobi var tre kenyanske elever, Sadili Ovals skoleleder, Dr. Elizabeth Odera, og Globale Gymnasiers praktikant Marcus Hensing.
Skype-mødet varede cirka en time, og en af de ting, der blev snakket mest om, var, at eleverne fra Kalundborg, der i øjeblikket går i 2.G, skal besøge Sadili Oval til efteråret. De danske elever var derfor meget nysgerrige efter at høre, hvordan der er i Kenya og var glade for at finde ud af, at alle tre kenyanske elever, der deltog i Skype-samtalen, stadigvæk ville være på skolen, når danskerne kommer på besøg til september.
Alle var også instillede på at finde et tidspunkt til endnu en Skype-samtale i den nærmeste fremtid.[/vc_column_text][vc_column_text css=”.vc_custom_1424870629105{border-color: rgba(66,66,66,0.89) !important;border-style: solid !important;*border-color: rgb(66,66,66) !important;}”]Sadili Oval er et sports- og talentakademi for elever i gymnasiealderen.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”1760″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][vc_single_image image=”1761″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][/vc_column][/vc_row]