Rocker-seje på den gode måde

[vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Globale Gymnasier er ved at få et samarbejde op at stå med Århus Universitet. Til et pilotprojekt 22. januar deltog blandt andet fem elever fra Grenaa Gymnasium. Her er, hvad Grenaa Gymnasium skrev om dagen (fra grenaa-gym.dk):

Fem elever på Aarhus Universitet

Sidst i januar tilbragte fem elever fra Grenaa Gymnasium en dag på Aarhus Universitet sammen med på med den ene af skolens talentkoordinatorer, Rikke Gade Johansen. Det var Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, der i samarbejde med Globale Gymnasier afholdt en kursusdag med det overordnede emne Kommunikation.

Malte fra 3.a fortæller: ”Vi hørte først om interkulturel kommunikation, det vil sige, hvad der ændrer sig i kommunikation på tværs af kulturer, og hvad der forbliver det samme.”

”Det var interessant at blive opmærksom på alt det, vi finder naturligt, som faktisk er kulturelt bestemt,” supplerer Cecilie, 3.a.

Dernæst fik eleverne indblik i jobbet som oversætter, da Isabel Allende-oversætteren Iben Hasselbach satte eleverne til at oversætte et uddrag af Allendes seneste bog, som snart udkommer på dansk.

”De var SÅ dygtige og oversatte UDEN ordbog,” fortæller Rikke Gade Johansen. ”De fik så til sidst Iben Hasselbachs egen oversættelse at sammenligne deres egen med.”

Sidste programpunkt på dagen handlede om udvikling af koncepter til TV-spots. ”Det handlede om, hvordan man kommunikerer et budskab på 30 sekunder, måske mindre og måske uden lyd,” fortæller Cecilie. Diva, 3.a, fortsætter: “Ja, og så skulle vi udvikle et koncept til et TV-spot mod seksuel chikane og derefter fremlægge det for de andre på kurset.”

”De var rocker-seje på den gode måde, ” siger Rikke Gade Jonansen. ”De var virkeligt engagerede dagen igennem.”

”Jeg fik en meget bedre forståelse for de emner,” siger Malte, ”især arbejdet som oversætter. Og TV-spot-foredraget gør, at jeg forstår reklamer og branding meget bedre.”

Eleverne fra Grenaa Gymnasium var: Sofie Elkjær Petersen 2.a, Bjørn Kaysen 2.a, Cecilie Flou 3.a, Diva Rizkasari 3.a og Malte Edelbo 3.a[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”1627″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large” alignment=”right”][/vc_column][/vc_row]

Scroll to Top