Louise fortæller: En dag med Globale Gymnasier
[vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Onsdag d.28. januar deltog Louise Borum Mortensen, 1.r på Ikast-Brande Gymnasium i en Global Dag arrangeret af Globale Gymnasier. Her er, hvad hun fik ud af dagen:
Onsdag den 28. januar mødtes omkring 25 elever fra Ikast-Brande Gymnasium til en workshop om globalisering og stereotyper. Der blev snakket, om hvad det egentlig vil sige at være global, og hvor globale vi egentlig er i hverdagen.
Alle vi, der deltog i denne dag, havde fået at vide, at vi skulle medbringe en ting, der repræsenterede os. Så da dagen begyndte, skulle vi alle starte med at præsentere os selv og fortælle, hvad vi havde taget med og hvorfor. Der var blevet medbragt så mange forskellige ting, lige fra personlige smykker til koreanske bøger. Efter vi havde præsenteret os selv, gik vi i gang med at snakke og høre om globalisering og stereotyper. Vi havde besøg af to fra Globale Gymnasier, Ida og Gerd, der guidede os igennem dagen og hjalp os med at få en forståelse af, hvad det vil sige at være global, og hvordan vi bruger det i vores hverdag.
Udover foredrag fra vores to gæster indeholdt workshoppen også små ”lege”, som skulle få os blandet lidt sammen på kryds og tværs, men de skulle også give os en idé om, hvad globalisering er.
Til sidst snakkede vi om, hvordan vi kunne få bredt Globale Gymnasier ud til vores skolekammerater, så vi kan få flere til at bakke op om dette. Det var alt i alt en succesfuld dag, der var stor opbakning til at få dette bredt ud på Ikast-Brande Gymnasium og få startet en masse projekter, der omhandler globalisering.
[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”1607″ alignment=”right” border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][/vc_column][/vc_row]