Tværfagligheden gror på Arktis

[vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_column_text]
Jamen, har kunstnerne overhovedet været på Arktis? Den der blå stribe i isen afspejler da en del kendskab til strukturen i isbjerge.
Det er meget atypisk med alle de luftbobler i isboringen, den må være taget tæt på overfladen.
Prøv lige at se indgraveringerne i bestikket. De har haft hver deres sæt!
Spørgsmålene, refleksionerne og observationerne fløj omkring i luften mellem gruppen af gymnasielærere, der, som kulmination på inspirationsdagen på Louisiana, var gået med på en valgfri rundvisning på museets Arktisudstilling og jarvede den garvede guide ud på tynd is. Udover mængden af input, som lærerne bidrog med, var det særligt interessante ved netop denne rundvisning at alle lærerne, med hver deres faglighed, var i spil – og det er netop dette Arktis kan danne rammer for.
Inspirationsdagen var arrangeret i samarbjede mellem Louisiana og Globale Gymnasier. Formålet var at give gymnasielærere fra et bredt spektrum af fagligheder inspiration til, hvordan de kan bruge kunsten, som et medium til at skabe læring. Dette med at forstå kunsten som et medium, blev fremhævet af Elisabeth Bodin, leder af Lousiana Learning: Det handler om at lære gennem kunsten, i stedet for om kunsten.
På programmet var både en workshop ved Tate-kunsteren Albert Potrony, hvor lærerne selv var ude og tage billeder, oplæg ved Minik Rosing, Danmarks førende geolog og Eva La Cour, Globale Gymnasiers huskunstner, som har lavet videoværker med taxachauffører på Svalbard. De forskellige perspektiver på Arktis gjorde en pointe tydelig: Arktis danner et solidt udgangspunkt for tværfagligt samarbejde.
Eva La Cour vil i løbet af de næste måneder afholde workshops på de Globale Gymnasier med udgangspunkt i Arktis.
[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][/vc_row]