Det vi ikke kan lære på skolebænken pt. 2

Globale Gymnasier har stillet Helene fra 2.f på Københavns Åbne Gymnasium tre spørgsmål efter hun er kommet hjem fra Rwanda, hvor hun var på studietur med sin klasse.

GG: Hvorfor tog I til Rwanda og hvad lavede I dernede?

Helene: Vores klasse var blevet udvalgt at ADRA, som er en af de nødhjælpsorganisationer der arbejder iRwanda. ADRA havde fået stillet nogle penge til rådighed de udelukkende kun måtte bruge på kommunikation. Derfor valgte de en at sende en gymnasieklasse ned til Rwanda for at undersøge hvilke forskelle og ligheder der er i de to meget forskellige samfund.

Vi besøgte bl.a. en stamme i en af landsbyerne. Da vi ankom, blev vi nærmest modtaget som rockstjerner og blev hyldet på afrikansk manér med stammedans. At se sammenholdet blandt de lokale og den kæmpe livsglæde de havde, var uden tvivl den fedeste oplevelse i hele mit liv. Vi havde forberedt en lille fremlæggelse om vores hverdag i Danmark og hvordan det er at være dansker. De var alle meget interesseret i at se billeder fra Danmark og høre alt om vores egen hverdag. Derefter kom vi så rundt og så nogle af deres huse og få et større indblik i deres liv.

GG: Beskriv Rwanda!

Helene: Rwanda er klart det smukkeste land jeg har været i. I Rwanda er det ulovligt at smide skrald på gaderne, hvilket gør at Rwanda er et utrolig rent land sammenlignet med mange andre afrikanske lande. Folkefærdet møder dig altid med åbenhed og et smil på læben. Det er ikke direkte ulovligt at ryge cigaretter i Rwanda, men det er ikke særlig udbredt blandt befolkningen og bestemt ikke blandt kvinder. Det var faktisk den eneste negative reaktion man kunne få fra befolkningen, der ellers var meget imødekommende.
Regnsæsonen var begyndt da vi besøgte landet i starten af september, hvilket betød at vi var vidne til nogle kolossale vejrskift. Nogle dage var der 30 grader, som pludselig blev afbrudt af kolossale skybrud med lyn og torden.

GG: Hvad har du fået ud af turen?

Helene: Jeg har fået en oplevelse for livet og klart nogle erfaringer jeg ikke ville få på skolebænken. Jeg har fået en større forståelse for fattigdom og hvad det vil sige at leve i et landsbysamfund. At møde folk på en flygtningelejr med drømme og håb, bekræfter mig virkelig i, at man kan opnå nøjagtig de mål man ønsker, uanset hvilke udgangspunkt man har. Det gjorde også stort indtryk på mig, at opleve stammedans og se folk i alle aldre deltage så ivrigt. Man dyrker generelt dans og musik på en meget passioneret måde i Rwanda. Alt i alt har turen givet mig et meget lysere og mere positivt syn på livet. De oplevelser og den store glæde vi modtog fra befolkning er klart noget jeg tager med hjem i kufferten.

Helene blev stillet præcis de samme tre spørgsmål før hun tog afsted på turen. Du kan læse hendes svar her.