Gør en forskel-dag på Ørestad Gymnasium

[vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Efter at have observeret, hvordan stadigt færre elever tog del i Operation Dagsværk, besluttede Ørestad Gymnasium sig sidste år for, at det var tid til noget nyt. Resultatet blev “ØEG Gør en forskel-dag” – gymnasiets eget koncept, hvor eleverne har mulighed for at prøve forskelligt frivilligt arbejde, følge workshops og udvide deres horisonter – både i et lokalt og globalt perspektiv

Selvom det kun er andet år, Ørestad Gymnasium holder “Gør en forskel-dag”, var der ikke mindre end 26 forskellige workshops og aktiviteter, som gymnasiets godt 1200 elever kunne vælge mellem. Der var tilbud for enhver smag – lige fra idrætsdag med Idrætsprojektet, Global Camp med Mellemfolkeligt Samvirke, generationsmøde på ældrecentret Sløjfen og deltagelse i den nationale Operation Dagsværk-dag til anmeldelse af caféer ud fra, hvor handicapvenlige de er, sammen med Glad Fonden. Ikke dårligt!

Til vores store glæde var Globale Gymnasier også blevet inviteret til at holde workshop. Invitationen kom fra vores elevgruppe på skolen, der på Ørestad Gymnasium hedder Det globale udvalg. I den times tid, vi havde til rådighed, præsenterede vi Globale Gymnasier for de 28 deltagere og vi lavede forskellige øvelser, der prøvede at nuancere det stereotype billede, vi ofte har af verden udenfor Danmarks grænser. Gennem lege, små filmklip, quiz og diskussioner var vores mål med dagen at give deltagerne nye perspektiver på det globale og øge deres bevidsthed om stereotyper i vores hverdag.

Vi takker mange gange for invitationen og siger tillykke til Ørestad Gymnasium for at have udviklet en dag med så meget potentiale til at gøre en forskel.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”1378″ border_color=”grey” img_link_large=”yes” img_link_target=”_self”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/1″][/vc_column][/vc_row]

Scroll to Top