Tilmelding til Global Meningsdanner

[vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Brænder du for at debattere verdens globale udfordringer? Har du lyst til at komme ud over scenekanten sammen med andre seje gymnasieelever? Så skal du med på Global Meningsdanner!

Træd ud af klasseværelset – og ind i debatten!

Global Meningsdanner er et talentudviklingsforløb for gymnasieelever på Danmarks Globale Gymnasier. Projektet er for dig, som vil opnå viden, inspiration og værktøjer til at sætte en højaktuel global problemstilling på dagsordenen: FN’s nye verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Forløbet er udviklet specielt til Globale Gymnasier i samarbejde med FN’s udviklingsprogram – UNDP og Mellemfolkeligt Samvirke og giver dig blandt andet mulighed for at komme tæt på FN’s beslutningsprocesser samt prøve dig selv og dine evner som debattør af!

Hvad er en Global Meningsdanner?

Som Global Meningsdanner vil du sammen med andre seje unge træde ud af tilskuerrollen og ind i debatten om FN’s nye verdensmål. Forløbet vil henover vinteren/foråret 2016 styrke dine kommunikationsevner gennem bl.a. storytelling, blogskrivning, video-opdateringer og mundtlig meningsdannelse. Samtidig får du et netværk af engagerede gymnasieelever, som efter kurset kan holde dig til ilden med debat og personlig udvikling.

Det bliver både udfordrende og sjovt – og du skal være klar på, at du som Global Meningsdanner skal bruge dig selv, dine egne historier og dine sociale medier.

Du forpligter dig derudover til at lave en række blogindlæg, videoer og statusopdateringer og oplyse dine medstuderende om verdensmålene, fx på en morgensamling, i skolebladet eller på en workshop. Som en del af det personlige forløb holder du mindst ét møde med din egen samfundfagslærer og koordinatoren fra Globale Gymnasier.

Program:

Dag 1 og 2: 23.-24. januar i København:

Lørdag d. 23: Introduktion

FN’s Udviklingsprogram – UNDP kommer og fortæller om FN’s arbejde med verdensmålene. Vi kommer tæt på verdens største beslutningsorgan og får et indblik i, hvad vi som danskere kan gøre for at skabe en bedre verden. Derudover skal vi lære hinanden at kende, og Globale Gymnasier vil give en introduktion til hele forløbet.

Søndag d. 24: Historiefortællingsworkshop + Blogging

Om formiddagen vil en medarbejder fra Mellemfolkeligt Samvirke introducere jer til historiefortælling.  Workshoppen er baseret på Harvard-professor Marshall Ganz’ begreber om Story of Self, Story of Us og Story of Now. Marshall Ganz har blandt andet stået bag Obamas første præsidentkampagne, hvor han har brugt netop dette redskab til at mobilisere amerikanerne. Efter workshoppen har alle deltagere lavet en personlig video, som deles på de sociale medier.

Om eftermiddagen introduceres I til grundlæggende principper og journalistiske greb i blogging. Som en vigtig del af kurset får I jeres egen profil på et uafhængigt blogsite, hvor I frit kan uploade jeres indlæg. I lærer derudover at bruge jeres egne sociale medier til at deltage i debatten.

Dag 3: 1. marts (Jylland):

Skriv klart og levende i debatten

Vi har sat hele dagen af til at arbejde med, hvordan man skriver godt. I får et håndværksmæssigt skrivekursus, hvor I lærer at skrive klart og levende. Dagen skal give jer redskaberne til at formulere, strukturere og skrive lettilgængeligt og levende i medier og aviser.

Dag 4: 13. april  i Odense:

Mundtlig meningsdannelse

Nu er det tid til at få det globale ned på det lokale plan. Vi snakker om, hvordan man kan lave projekter og events med fokus på globale problemstillinger. I skal bruge en del af dagen på at udvikle og udtænke jeres egne mini-projekter, som skal udføres på jeres gymnasium eller i jeres by.

I får retoriske redskaber til at gå ind i mundtlig debat om FN’s verdensmål. Mundtlig meningsdannelse-workshoppen forbereder jer på de projekter, I planlægger at lave.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image border_color=”grey” img_link_target=”_self” image=”2509″ img_size=”large”][vc_column_text]Jeg er klar – hvordan deltager jeg?

Gå til ansøgning her.

Du deltager ved at sende en ansøgning via linket ovenfor. Globale Gymnasier udvælger herefter de 42 mest ambitiøse og dedikerede efter kriterierne: potentiale, motivation og erfaring/engagement – så det er bare om at skrive en god ansøgning!

Forløbet er både for dig, der har masser af erfaring, og dig der aldrig har prøvet at debattere før. Det vigtigste er, at du er motiveret og engageret. Derfor opfordrer vi alle interesserede elever til at søge – uanset om du går i 1.g eller 3.g, læser matematik eller samfundsfag, og uanset om du har prøvet at debattere før.

Ansøgningsfrist: 23. november 2015.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Scroll to Top