EU på studieturen

Brug gymnasiets studietur til at arbejde med EU og belys unge i forskellige europæiske landes syn på forskellige EU-temaer – eksempelvis uddannelse, arbejdsmuligheder og migration i Europa.

Dette undervisningsforløb er udviklet efteråret 2020 af Globale Gymnasier, Arben Deliu, Rosborg Gymnasium og Jørn Sørensen, Ikast-Brande Gymnasium.

Har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet.

Kategori: 

• Fag: Samfundsfag og historie (eventuelt et af fagene i samarbejde med sprogfag eller naturvidenskabelige fag)

Tid:

• 10 lektioner af 70 min. + selve studieturen

Formål

Formålet med materialet er skabe inspiration til, hvordan man kan bruge gymnasiets studietur til belyse unge i forskellige europæiske landes syn på blandt andet uddannelse, arbejdsmuligheder og migration i Europa. Der arbejdes desuden med EU-identitet, menneskerettigheder og demokrati samt samarbejde om covid-19 problematikken. Der arbejdes i forløbet med EU-temaerne set fra et ungdomsperspektiv, og der er fokus på elevernes egen empiriindsamling af viden på området og i mindre grad det institutionelle og begrebstunge perspektiv på EU. Det er intentionen, at forløbet skal fremme debat og oplysning på gymnasiet om EU og EU’s rolle i temaer, der berører unges liv. Ved at arbejde med EU-temaer fra et ungdomsperspektiv forventes det dermed, at unges interesse for arbejdet med EU øges og lysten til engagere sig i demokratisk i de valgte temaer øges. Materialet er udarbejdet med udgangspunkt i samfundsfag og historie, men der lægges også op til samarbejde mellem enten samfundsfag eller historie og sprogfag/naturvidenskabelige fag på “EU på studieturen”. Som eksempel er der i dokumentet om EU-temaer henvist til materiale på forskellige sprog, som ligeledes kunne indgå i studieturssamarbejder med sprogfag.

Relation til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling:

Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Følgende kernestof kan komme i spil i forløbet:

Samfundsfag A:

• social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Historie A:

•  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.

Følgende faglige mål kan komme i spil i forløbet: 

Samfundsfag A:

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Historie A:

• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Globale kompetencer:

• Global faglighed:
  • Inddrag aktuelle globale problemstillinger
  • Materiale fra forskellige lande og kulturer
• Interkulturel dannelse:
  • Faciliter ansigt til ansigt-møder
  • Forstå og respekter kulturelle normer og forskelle
  • Øv god kommunikation med folk med en anden baggrund
• Horisont:
  • Skift synsvinkel – se verden med andre øjne
  • Skab nysgerrighed for at forstå andre kulturer
• Kaosparathed og handling:
  • Stimuler handlekraft  – og vilje til at gøre noget selv
  • Træn samarbejde og projektarbejde

Materialer:

• Lærervejledning med detaljeret lektionsplan
• Ressourcerum om EU-temaer
• Metode på studieturen

Lær:

• Eleverne lærer om EU og om udvalgte underemner, hvor EU spiller en vigtig rolle. Der skal vælges mellem følgende temaer og eventuelt undertemaer:
  • Samarbejde eller konkurrence i EU og Europa under Covid-19
  • Identitet – EU-borger?  
  • Demokrati og menneskerettigheder i EU
  • Migration i EU og Europa
• Eleverne introduceres til kvalitativ metode (interview, observation) og dette anvendes i praksis på selve studieturen.
• Eleverne lærer at bearbejde interviews (transskription + kodning)
• Eleverne indgår i en faglig dialog om temaer, der vedrører EU og unge i Europa og EU’s rolle på disse områder.

Gør:

Se detaljeret lektionsplan i lærervejledningen.

Før studieturen:

• Eleverne introduceres til de forskellige EU-temaer, og der foretages gruppedannelse på baggrund af interesse for tema.
• Eleverne laver søgearbejde i ressourcerummet om deres valgte EU-tema.
• Eleverne introduceres til metoderne der skal anvendes på studieturen.
• Eleverne udabejder interviewguide til interviews på studieturen på baggrund af deres viden bl.a. fra ressourcerummet.

Under studieturen:

• Byvandring/sociologisk rundtur hvor der udfyldes observationsskema og foretages interviews af folk på gaden
• Besøg på lokalt gymnasium hvor der foretages interviews af jævnaldrende.
• Korte oplæg/foredrag fra videnspersoner, hvorefter eleverne igen kan foretage interviews af disse eksperter.
• Der laves indledende bearbejdning af interviews.

Efter studieturen:

• Interviews bearbejdes (gerne transskription og kodning)
• Interviews analyseres og sammenlignes i forhold til viden fra ressourcerummet.
• Udarbejdelse af 25 min. fremlæggelse om deres valgte EU-tema
• Debat om udvalgte konklusioner fra arbejdet med unge i forskellige europæiske landes syn på forskellige EU-temaer – eksempelvis uddannelse, arbejdsmuligheder og migration i Europa.

Del:

• Som afslutning deles klassen således, at grupperne fremlægger for hinanden to og to.  Efterfølgende enes disse to grupper om tre-fire konklusioner, der kan rejses af deres temaer.
• Klassen samles, og gruppernes konklusioner skrives på tavlen.
• Læreren udvælger nogle konklusioner, som diskuteres med klassen med “Four corners-metoden”, hvorved eleverne aktivt skal tage stilling i debatten. Eleverne skal her stille sig et bestemt sted i klassen alt efter om, de er meget enige, enige, uenige eller meget uenige i udsagnet/konklusionen.
• Der reflekteres afslutningsvist over, hvilken ny viden om EU-temaer der er opnået samt hvilke globale kompetencer, der har været i spil under forløbet.