Ambitiøse unge og afrikanske tekstiler

af Sarah Gilling Pedersen (Rosborg Gymnasium og HF), Carina G. Lauridsen (Ikast-Brande Gymnasium), Therese Ernstved-Rasmussen (Sct. Knuds Gymnasium)

Det er en tidlig morgen i september, og et besynderligt syn breder sig på Københavns Åbne Gymnasium: Elever fra de ni globale gymnasier landet over kommer traskende ind af hovedindgangen – hver bærende på et gammelt møbel. De skal til camp om afrikansk stof og kulturel appropriation.

Campen starter med et oplæg af Karen Mukupa. Karen Mukupa, der er musiker og tøjdesigner og selv halvt tanzaniansk, fortæller om afrikansk kultur med fokus på tekstiler, og hvordan de fylder utrolig meget i afrikansk kultur. Eksempelvis at det stof, som i Afrika er kendt under betegnelsen “maasai”, men som vi kender som ternet stof, er enormt udbredt og kendetegner maasai-folket, eller hvordan det klassiske afrikanske “kentestof” ikke bare er stof, men faktisk også er en urgammel kulturtradition. Hver farve i stoffet repræsenterer nemlig en ting eller værdi, fx repræsenterer blå, fred, harmoni, visdom og held og gul repræsenterer fertilitet og rigdom, mens rød repræsenterer død, ofre og blod.

Under oplægget kommer Karen Mukupa også ind på kulturel appropriation, hvilket ofte bruges negativt som kulturelt misbrug eller kulturelt tyveri. Karen Mukupa iscenesætter den problematik, der er om begrebet, da mange ikke kan skelne mellem “cultural appropriation” og “cultural appreciation”, og hvor grænsen mellem dem er. Mukupa mener, at det er problematisk, når man tager og bruger noget fra en kultur uden omtanke for dets historie, men at det må være tilladt at låne kulturelle elementer, hvis man er bevidst om og har respekt for deres kultur og historie.

Ord omsættes til handling af engagerede elever

Efter en times oplæg med Karen Mukupa kribler det i eleverne efter at komme i gang med deres egne projekter, og en energisk stemning fylder hurtigt lokalet. Deres opgave er nu at omskabe deres møbel med afrikansk stof, så de herefter kan vise det, de har lært, til resten af eleverne på deres gymnasier. Luften fyldes af savsmuldspartikler og råb efter limpistoler og tape. Nu skal møblerne til at laves. Ideerne flyver rundt om ørerne på en, og energien er på et højt niveau. De unge mennesker har chancen for at fremvise deres kreative side og på samme tid sætte globale problemer under lup.

Store bunker afrikansk stof i smukke farver og mønstre pryder bordene i lokalet, og de mange valgmuligheder gør det langt fra nemt for eleverne at vælge. Der er mange komponenter fra Mukupas oplæg, der må overvejes, før valg af stof foretages – hvilket budskab ønskes det, at møblet skal sende? Nogle tænker i retning af, at møblet skal kombineres med nordisk og særligt dansk design. Andre tænker, at møblerne skal stå et centralt sted på deres gymnasium, så enhver kan bruge møblerne, men samtidig blive bevidste om den kulturelle appreciation, der i virkeligheden skabes med dette møbel. Endvidere fokuserer nogle på, at møblet skal have et bæredygtigt budskab. Budskabet med møblerne peger altså i vidt forskellige retninger, men fælles for dem alle er, at de repræsenterer et ønske om forandring.

Samtalebænk som brobygger

Eleverne Alice Adjoa Amonoo og Svea Thit Jespersen fra Aarhus Gymnasium Tilst står ved deres to skamler, som de har bragt med sig i toget hele vejen fra Århus. De vil lave deres skamler om til en “samtalebænk”, som kombinerer afrikansk og skandinavisk kultur. Alice forklarer: “Vores samtalebænk skal virke som en brobygger mellem vores uddannelser: IB, STX, HF og EUX. Formålet med bænken er, at man skal sidde sammen med en fremmed og starte en samtale. Det er meningen, at man så ville komme til at få mange forskellige bekendtskaber. Vi vil altså gerne skabe en bænk, hvor man kan mødes på midten og skabe et nyt fællesskab.”

Møblet skal bogstavelig talt stå i midten af skolen. Eleverne har planer om at placere bænken i deres gang mellem bygningerne, der skiller de engelsktalende og de dansktalende uddannelser.

Da Alice bliver spurgt til deres farvevalg, svarer hun smilende, “Vi har kun det ene krav, at vi gerne vil have levende og energiske farver, så de fanger folks opmærksomhed. Denne bænk er til alle elever på Aarhus Gymnasium Tilst. Vi vil gerne have, at bænken kan appellere til så mange som muligt. Derfor tænker vi også på bæredygtighed som en faktor, siden mange unge går op i klimaet. Vi vil derfor gerne bruge reststoffer.”

Alice lægger også vægt på det samme som Karen Mukupa. Historien bag stoffet er vigtig, og Alice vil sørge for, at alle der sidder på bænken kommer til at kende den. Der skal være en seddel ved bænken, der forklarer, at bænken repræsenterer en fusion af kulturer. Hun pointerer, at de samtalende kommer med deres egne meninger og forståelser af bænken, før de kender historien. Efter at have læst sedlen vil de have mulighed for at se møblet med nye øjne og forhåbentligt værdsætte det mere og dybere.

De færdige møbler

Fredag middag efter de sidste par hænder er blevet lagt på møblerne, er det tid for eleverne til at præsentere de færdige produkter for Karen Mukupa og hinanden. Hver gruppe får nogle minutter til at forklare tankerne bag deres produkter, mens Mukupa lytter og kommenterer. Som det er i den slags processer, lykkes nogle grupper bedre end andre, men de lykkes med det mål, Karen Mukupa har for sit arbejde: “Det vigtigste for mig er at komme ud og bygge bro. Det er nærmest i alt, hvad jeg har lavet, og om det er børnehistorier, min musik eller at lave tøj, så prøver jeg at smelte kulturerne fra min afrikanske og skandinaviske baggrund sammen”. Også Alice og Svea får vist deres færdige samtalebænk til stor ros fra Mukupa, fordi den kan få fremmede til at mødes i samtale – med samme åbenhed som hun kender fra Tanzania og Zambia. Forhåbentlig kan samtalebænken få forskellige Tilst-elever til at starte en masse samtaler og blive lidt mere bevidste om forskellige kulturer og kulturelle værdier.