Kreativitet på flere planer
[vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Grenaa Gymnasium havde i januar besøg af huskunstner Asmund Havsteen-Mikkelsen, hvilket der kom spændende kunstprojekter ud af (fra grenaa-gym.dk)[/vc_column_text][vc_column_text]Kunstprojektet Mobile Verdener på Grenaa Gymnasium
I en to ugers periode op til vinterferien har 1.xw oveni deres sædvanlige undervisning knoklet med at gennemføre et kunstprojekt, der resulterede i fire store værker.
”Eleverne har klaret forløbet helt formidabelt,” fortæller billedkunstlærer Hanne Marie Jensen. ”De har hele tiden stået overfor materialemæssige, tekniske og logistiske problemer, som de enten løste eller fandt alternativer til.”
Hun forklarer, at eleverne blev klædt på til projekt Mobile Verdener ved at blive undervist i happenings, installationer, performances og andre former for ‘sære’ kunstværker eller kunstværker placeret på ‘sære’ steder. Derigennem fik de udvidet deres opfattelse af, hvad der kan være kunst.
Workshop med Asmund Havsteen-Mikkelsen
Så kom kunstner Asmund Havsteen-Mikkelsen, der til daglig bor i Berlin, og ledede en workshop-dag, hvor han satte eleverne i gang med at finde og udvikle idéer til kunstprojekter. Allerede midt på dagen stod de fire grupper og præsenterede deres projekter for hinanden.
Næste skridt var at ringe rundt og skaffe sponsorater. ”I alle kroge af gymnasiets billedkunsthus stod elever og telefonerede, og humøret var højt, da det uden videre lykkedes at finde opbakning fra virksomheder i lokalområdet.”
Det handler om mere end kunst
”De har udvist kreativitet på flere planer, og det er derfor, at dette projekt handler om mere end kunst. De har oplevet, hvor meget der kan lade sig gøre både selv at udføre og at få hjælp til, og de har oplevet en masse positive reaktioner, når de for eksempel har ført deres værker i kæmpeformater ud i byrummet. Så nu ved de, at hvis de en anden gang vil protestere over noget, foreslå noget eller afprøve materialer, så kan de skaffe sig opmærksomhed gennem kunstaktioner som denne,” siger Hanne Marie Jensen.
Mødet med kunstneren var afgørende
Hun understreger også, at Asmund Havsteen-Mikkelsen har været afgørende for projektets succes: ”Mødet med Asmund på den indledende workshopdag har haft kæmpe betydning for elevernes måde at indgå i projektet, og det betød meget undervejs, at de vidste, at han ville tage hele turen fra Berlin igen for at være med ved ferniseringen, og at han havde stor tiltro til dem og forventninger til deres projekter.”[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image border_color=”grey” img_link_target=”_self” image=”1695″ img_size=”large”][vc_single_image image=”1694″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][vc_toggle title=”Pressemeddelelse for elevernes udstillinger” open=”false”]A Real Day in Paradise
Tree of Voices[/vc_toggle][vc_column_text]Grenaa-Bladets artikel om kunstprojekterne kan downloades her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]