Dine, mine og vores verdensmål

[vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Gymnasielærere fra hele Danmark blev tirsdag d. 26. januar sat tilbage på skolebænken. Temaet var FN’s nye verdensmål for bæredygtig udvikling og dagen bød på oplæg, workshop og udvikling af undervisningsmaterialer.

Bistand er en dråbe i havet. Derfor må vi alle hjælpe til for at skabe en bæredygtig fremtid. De rige og de fattige lande, den private sektor, verdens regeringer, dig og mig. Vi må alle løfte i flok, hvis vi skal nå målene.

Sådan lød budskabet fra Mette Fjalland fra FN’s udviklingsprogram, i det hun præsenterede FN’s 17 nye verdensmål for en gruppe gymnasielærere fra Globale Gymnasier i hele landet.

Ca. 30 gymnasielærere var samlet fra hele Danmark for at lade sig inspirere til hvordan FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling kan blive en integreret del af en global undervisning på landets gymnasier og HF-uddannelser.

Hvordan står det egentlig til i verden?

”Hvor får vi vores verdensbillede fra og hvordan står det egentlig til i verden”? Dette var nogle af de spørgsmål gymnasielærerne blev bedt om at reflektere over på dagens workshop.

Ofte har vi et langt mere dystert billede af hvordan virkeligheden egentlig ser ud. Globale Gymnasier ønsker at fremme en positiv holdning og engagere gymnasieelever og -lærere i en indsats for en mere bæredygtig global udvikling. Derfor sætter Globale Gymnasier FN’s nye verdensmål på skemaet for at give gymnasieelever og –lærere mulighed for at tage stilling, opnå viden og opbygge handlingskompetencer for at fremme en bæredygtig global udvikling.

17 ambitiøse Verdensmål som ramme for en global undervisning

Til forskel fra FN’s første verdensmål, de såkaldte 2015-mål der blev vedtaget i år 2000, har FN’s 17 nye verdensmål til hensigt at integrere alle verdens lande i arbejdet om at skabe en mere bæredygtig udvikling. Samtidig er målene udvidet til at omfatte ikke bare social udvikling, men også fokusere på økonomisk og miljømæssig udvikling i en bred inkluderende proces. Målene er konkrete, universelle og omfatter både emner som industri, klima, ligestilling, bæredygtige byer og meget mere.

De 17 mål er mere end en fordobling af FN’s førstsatte 8 mål og deres konkrete fokus er ideel til at integrere i stort set alle områder af den gymnasiale uddannelse. Til dette formål har Globale Gymnasier i samarbejde med Mellemfolkelig Samvirke og UNDP – FN’s Udviklingsprogram udviklet et digitalt læringssite til undervisere og elever på Danmarks ungdomsuddannelser. Sitet har til formål at oplyse, informere og inspirere og byder på konkret undervisningsmateriale til brug på ungdomsuddannelser.

Ønsker du at lære mere om Globale Gymnasier og hvordan og FN’s nye verdensmål kan integreres i din gymnasiale undervisning, kan du læse mere her.

Du kan også kigge ind på det digitale læringssite og blive inspireret til at integrere FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling her  [/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”2746″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][/vc_column][/vc_row]

Scroll to Top