Selvom eksamenstiden nærmer sig, fandt mange elever fra de globale grupper tid til at mødes med hinanden og grønlandsk kultur i Nordatlantisk hus i Odense. Det blev en dag med sanselige oplevelser af tørfisk, grønlandsk sang og sælsuppe, der blev også tid til at øve grønlandsk, tale med en studerende med grønlandske rødder om at være grønlænder i Danmark og ikke mindst til at danse kalattuut til fødderne og hovederne snurrede.