Mellem Tilst og Palæstina

[vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]IB-elever fra Langkaer besøger partnerskole i Palæstina

I foråret besøgte en gruppe bestående af seks IB-elever og to lærere Israel og Palæstina og Langkaers partnerskole i Ramallah på Vestbredden. Mathilde og Maiken fra 3.i har skrevet denne artikel om deres spændende besøg og møde med de to lande.

Jerusalem

Efter flere sikkerhedscheck og afhøringer i Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv nåede vi vores hostel i den gamle bydel af Jerusalem. Vi var seks IB-elever og to lærere, klar til at undersøge og opleve den komplekse situation i Israel og Palæstina. Morgenmaden stod på hummus og oliven, og efterfølgende mødtes vi med en israelsk guide, som havde et meget interessant perspektiv med fokus på at vise os Jerusalem ud fra begge sider af konflikten. Vi lærte om, hvordan begge parter i konflikten føler sig som ofre, og hvordan ingen af parterne tør bevæge sig rundt på “den anden side” i byen. Selv om vores guide var israeler, gav han os et indblik i, hvor undertrykt palæstinensere bliver af systemet, og vi fik selv at se, hvor stor en forskel der var mellem det muslimske og det jødiske kvarter – det var tydligt at se hvilken del, der får størstedelen af støtten fra staten. Det var en særlig oplevelse at se så mange bevæbnede soldater og politimænd på gaderne, men som vores guide fortalte os: “life goes on and people try to normalize their lives”. Vi mødte også Allan Sørensen, tidligere HF-elev på Langkaer, nu Mellemøstkorrespondent for Berlingske Tidende og bosiddende i Jerusalem. Han gav en anderledes, men mindst lige så interessant analyse af årsager til konflikten og hvorfor det er så svært at finde løsninger.

Socialt arbejde på Vestbredden

Efter Jerusalem havde vi tre øjenåbnende og hjertevarmende dage i Ramallah, “hjertet” af Vestbredden. Øjenåbnende i forhold til situationen, som Palæstina befinder sig i – anderledes end de ideer, vi har formet fra nyhederne og sociale medier; og hjertevarmende på den måde vi blev taget imod af mennesker der, og hvor normaliseret hverdagen er, på trods af at det er i en konfliktzone.

Vi besøgte Jalazon-flygtningelejren sammen med elever fra The Friends School, vores partnerskole i Ramallah. Vi legede med omkring 70 børnehavebørn, og selv om sprogbarrieren var tydelig, blev børnene hurtigt nysgerrige og var klar på at snakke og lege. Senere fejede vi gaderne, og på trods af, at vi først blev gjort lidt til grin, da det ikke var det mest sædvanlige syn at se en flok fremmede med store koste og skraldeposer, gik der en halv time, og så var de lokale ivrige efter at hjælpe til. Derudover gav de os vand og brugte deres begrænsede engelske gloser til at sige “Hello, I love you”. De næste dage brugte vi også på frivilligt arbejde i Ramallahs gader, og gæstefriheden fortsatte: bilister der råbte “Welcome to Palestine, thank you!” og lokale, der kom med poser fyldt med slik, vand og kage til os! Det vakte nogle tanker i os, om hvor glade, taknemmelige og fokuseret på fælleskab alle var.

Palæstinensisk sulte- og generalstrejke

Om torsdagen var alle butikker og cafeer lukkede og ingen arbejdede. Der var generalstrejke i Palæstina i sympati med de sultestrejkende palæstinensiske fanger i de israelske fængsler. De sultestrejkede i håb om at få bedre forhold i fængslerne. Vi var så heldige at høre et oplæg af Fadwa Barghouti, der er gift med den politisk aktive og fængslede Marwan Barghouti – det palæstinensiske svar på Sydafrikas Nelson Mandela. I hendes tale fornemmede vi både momenter af håbløshed i forhold til situationen men mest af alt en vedholdende tro på at forholdene i Palæstina kan ændres.  Vi holdt os langt væk fra demonstrationerne ved checkpoints, men lydene herfra kunne høres i hele området. Da vi ikke kunne arbejde i gaderne på grund af generalstrejken, lugede vi urtehaven ved The Friends School – skolen sælger nemlig grøntsager til de lokale i Ramallah. Til frokost inviterede skolens rektor, Riyam, os på mujadarah. Det er en billig og enkel ret af ris og linser, som man spiser i solidaritet med de sultestrejkende fanger. Efter et besøg i den lokale moske, hvor imamen tog venligt imod os, besøgte vi Yasser Arafats mausoleum.

Konflikt-kunst

På vores sidste dag rejste vi til Tel Aviv, og kontrasten mellem Ramallah på Vestbredden og Tel Aviv i Israel kunne ikke have været mere tydelig. En kunstner fortalte os om hendes projekt, der involverede at bruge røg fra demonstrationer mellem israelere og palæstinensere. Det var meget bevægende at se, hvor passioneret hun var, og det var tankevækkende at selv om hun er en kendt kunstner, var vi de første der ville høre om hendes politisk motiverede projekt. Efter vores egne forsøg på at arbejde med ler og røg (dog ikke røg fra konflikten men fra et kontrolleret bålfad i et kunstnerkvarter i Jaffa), nød vi en svømmetur i Middelhavet og vores sidste aften blev brugt på at se solen gå ned over Jaffa.

Hjemme igen

Vi alle otte kom hjem utroligt taknemmelige for vores nye oplevelser, indtryk og venner, og at vi kunne repræsentere Langkaer i denne del af verden. Vi glæder os til at dele det vi har oplevet og lært med resten af Langkaer og med elever fra Tilst folkeskole, hvor vi skal være gæstelærere i  valgfaget Globalt medborgerskab. Vi håber, at vores partnerskab mellem Langkaer og The Friends School i Ramallah vil blive ved med at vokse.

Maiken Skov Pedersen & Mathilde Fonager Larsen, 3.i

[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”4801″ img_size=”large” add_caption=”yes” alignment=”center”][vc_single_image image=”4798″ img_size=”large” add_caption=”yes” alignment=”center”][vc_single_image image=”4799″ img_size=”large” add_caption=”yes” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row]

Scroll to Top