I oktober afholdt Globale Gymnasier i samarbejde med Kondens Arkitekter en camp, hvor eleverne arbejdede med socialt entreprenørskab. Eleverne fandt samfundsmæssige problemstillinger i Aarhus og lavede byelementer, der forsøgte at løse problemstillingerne. Det resulterede i mange gode tanker om de problemer, Aarhus såvel som mange af verdens byer står overfor, flotte produkter og gode løsningsforslag.
Workshoppen er udviklet i samarbejde mellem Globale Gymnasier og Kondens Arkitekter med støtte fra Fonden for Entreprenørskab. Tegnestuen arbejder til dagligt med demokratisk arkitektur og byudvikling i udfordrede områder. i 1:1 format. Målsætningen er at skabe arkitektur, der giver lokale nabolag en stemme og italesætter en konkret udfordring igennem fællesskabet med andre.