Folkemødet skydes i gang med camp i København
[vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_column_text]
Hvordan skal vi præsentere Globale Gymnasier på Folkemødet? Hvem skal vi samarbejde med? Hvilke events skal vi lave? Og hvordan får vi Globale Gymnasier i medierne? Disse spørgsmål samledes 46 elever og 5 lærere fra 9 globale gymnasier om på Folkemøde-campen. Resultatet indebefattede bl.a. en helium-fyldt kæmpejordklode, en date med ungdomspolitikere og en ballondialog. Med 46 engagerede elever, 9 lærere og 5 rektorer er Globale Gymnasier klar til at indtage Folkemødet 2013.
46 elever sidder i en rundkreds og siger på skift hvad der har været godt under campen og hvad de skal lave inden Folkemødet. En elev skal stå for en videolog, en anden skal instruere en flash mob og en tredje skal kontakte undervisningsministeren. Der er fælles enighed om, at det har været spændende at samarbejde med nye mennesker og at give kreativiteten frit spil. Nina Kristine Ravn fra Rosborg Gymnasium fortæller:
Jeg synes, at campen har vist, hvor meget der kan ske, hvis der er samlet en masse engagerede unge, som alle har samme mål. Campen var velstruktureret og det fløj rundt med idéer til hvordan Globale Gymnasier kan blive endnu mere synlig. Folkemødet til sommer kan ikke andet end at blive vellykket
24 timer tidligere summede gården ved Global Platform på Nørrebro af liv, da 46 elever fra hele landet hilste på hinanden for første gang. Elevernes traditionelle undervisning var byttet ud med en camp, hvor de skulle planlægge Globale Gymnasiers deltagelse på Folkemødet 2013.
Som fælles fundament for elevernes arbejde blev de introduceret til Folkemødet, og fik sat deres egne ord på globalt medborgerskab og global undervisning. Derefter gik eleverne ud i tre teams efter eget ønske: PR, Lobby og Event. De følgende timer bød på intensive forløb hvor eleverne idéudviklede forskellige koncepter til Folkemødet. Nogle elever fik fagligt indspark fra en kampagnemedarbejdere fra Mellemfolkeligt Samvirke og en erhvervspolitisk konsulent fra Dansk Byggeri, mens andre foretog desuden telefoninterviews med Rektorforeningen, DGS og Dansk Industri.
Fem timer senere præsenterede de tre teams deres idéer for et panel bestående af Kristian Jakobsen og Anne-Birgitte Rasmussen, rektorer på henholdsvis Helsingør Gymnasium og Københavns Åbne Gymnasium. Iblandt de mange gode og kreative idéer var for eksempel videolog, flash mobs, innovationstime & debat, ungdomsdebat med DGS og ungdomspolitikere og en promoveringsvideo.
Frem mod folkemødet arbejder eleverne i de tre teams på at klargøre PR materialer, events og skabe de fornødne kontakter inden den samlede gruppe drager mod Bornholm d. 13. juni.
[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][/vc_row]