40 elever fra alle de globale elevgrupper mødtes i foråret 2022 hos SOS Børnebyerne til camp om overgangen fra barndom til voksenliv i Kenya.
Eleverne fik spændende oplæg om Fattigdom og ulighed, Familien som (skrøbeligt) fundament og Køn & ligestilling. Efterfølgende indkredsede eleverne gruppevis deres problemstillinger og kastede sig ud i videomøder med unge drenge og piger fra Kenya.
På den baggrund lavede eleverne forskellige produkter, som senere blev præsenteret på deres skoler. I galleriet kan du se nogle eksempler på de globale elevers produkter.