En mindre skæv verden

Tema: En mindre skæv verden

Undervisningsforl√łbet handler om ulighed i verden og om hvordan denne ulighed kan √¶ndres. Bl.a. gennem FN verdensm√•l for 2015 (som var de aktuelle under forl√łbet), men kan lige s√• vel laves med de nye 2030 m√•l.

Forl√łbet tog udgangspunkt i elevernes undring og eleverne var derfor engagerede og fandt at temaet blev n√¶rv√¶rende samtidig med at de ogs√• blev udfordret med √łkonomiske teorier og viden uden for deres normale tankeomr√•de.

Forl√łbet blev ikke gennemf√łrt med en udadrettet aktivitet, men det ville v√¶re oplagt at eleverne i slutningen af forl√łbet udarbejdede debatindl√¶g til hjemmesider eller l√¶serbreve, hvor de gjorde opm√¶rksom p√• problemstillingerne og mulige l√łsninger.

Forl√łbet er udviklet og gennemf√łrt p√• Langkaer Gymnasium i skole√•ret 2014/2015.

Fag: Samfundsfag A-niveau

Baggrundsviden

Forl√łbet blev med vilje lagt i midten af 3.g, hvor elevernes grundl√¶ggende viden om det internationale samfund/system var p√• plads og det var s√•ledes muligt at tr√¶kke p√• tidligere forl√łb om international politik. Herunder ogs√• FN muligheder og begr√¶nsninger. Man kunne dog ogs√• t√¶nke det omvendt som et mere induktivt forl√łb, hvor de gennem de problemstillinger de opdager undervejs ogs√• finder ud af hvordan det internationale samfund/system er indrettet.

Forl√łbsbeskrivelse

Forl√łbet tager udgangspunkt i elevernes egen undring omkring emnet og derudfra opstilles der problemstillinger som forl√łbet bliver struktureret omkring.

N√¶stefter skal eleverne opn√• viden om begreber, teorier om udvikling og facts om ulande. Dette bliver fulgt op af fokuseret s√łgning p√• forskellige eksperters holdninger til ulandsbistand. Dette sker via Infomedia.

Den n√¶ste del af forl√łbet handler om FN‚Äôs 2015 m√•l for verden og blev lavet som mindre opl√¶g via filmpr√¶sentationer fra grupperne i klassen som hver fik ansvaret for et af m√•lene. Der var meget f√• krav til disse pr√¶sentationer og eleverne lavede alt fra ‚ÄĚTalking head‚ÄĚ til bamseteater (og alt muligt ind imellem). Det gav noget specielt at eleverne fik lov at fortolke og formidle stoffet p√• denne m√•de.

Herefter var der en lidt tungere blok med forskelligartet klassisk √łkonomisk teori om handel mellem lande og herunder ogs√• hvilken rolle Verdensbanken, IMF og WTO spiller for udviklingen i ulandene.

Forl√łbet sluttede af med et lidt mere aktuelt syn p√• globaliseringen. Hvordan globaliseringen bl.a. er ved at forskyde magtbalancen i verden og hvordan klimaforhandlingerne foreg√•r.

Sluttelig kunne man have sluttet af med en udformning af læserbreve eller lignende debatindlæg eller information til resten af skolens elever. Eleverne var i hvert fald godt påklædt og engagerede.

Læringsmål

Da forl√łbet er af l√¶ngere varighed var der mange b√•de faglige m√•l og kernestofpunkter i spil:

Faglige mål

– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at unders√łge aktuelle samfundsm√¶ssige problemstillinger og l√łsninger herp√•

Рforklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af teorier

– sammenligne og forklare sammenh√¶nge mellem samfundsforandringer og √¶ndringer i sociale og kulturelle m√łnstre

– unders√łge konkrete √łkonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere l√łsninger

– unders√łge og sammenligne samfund p√• forskellige √łkonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

– forklare effektivitetshindringer og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring

– formulere pr√¶cise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale til at unders√łge problemstillinger og konkludere

– formulere ‚Äď skriftligt og mundtligt ‚Äď empiriske og teoretiske sammenh√¶nge p√• en struktureret og nuanceret m√•de og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

Рargumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Kernestof

– Politik ‚Äď forskellige typer politiske systemer, herunder EU.

– Sociologi ‚Äď social differentiering, kulturelle m√łnstre, social mobilitet og samfundsforandring

– √ėkonomi ‚Äď makro√łkonomiske sammenh√¶nge, m√•lkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

– √ėkonomi ‚Äď velf√¶rdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund

– International politik ‚Äď akt√łrer, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

– International politik ‚Äď globalisering og samfundsudvikling.

– Metode ‚Äď komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode, herunder statistiske m√•l.

Ud over disse m√•l som er sv√¶rt forbundne med l√¶replanen kan forl√łbet ogs√• bruges til at eleverne opn√•r kompetence til at:

– S√łge selvst√¶ndigt efter information p√• Infomedia

РIndse eget perspektiv på en global problemstilling

– Formidle fagligt stof og indsigt via film.

–¬† Fors√łge at oplyse og p√•virke offentligheden i forhold til problemstillingen.

Andre indlæg i kategorien: Undervisning