Fracking vs Superalger

Fracking eller algeenergi? På Københavns åbne Gymnasium arbejdede 1.z og 2.z  fredag den 5.5.2017 med spørgsmålet om,
hvor fremtidens energi skal komme fra.  Sidst i 2016 blev der afholdt en høring i Folketinget for at afklare, hvad fremtiden skal bringe i forhold til fracking i Danmark. På verdensplan får valget enorme konsekvenser for vores klode.

Eleverne blev på dagen introduceret for skifergas, hvad det er, hvor det findes, hvordan man fracker og hvilke konsekvenser det kan have på lokalt og globalt plan. De arbejdede med forskellige problemstillinger omhandlende hvilke globale forhold, der ændres som følge af fracking og hvordan de hænger sammen med FN Verdensmål.

Kristian Ejlsted fra DTU Bioenginering holdt oplæg om superalger, som kan producere grøn energi og eleverne blev introduceret for deres muligheder for selv at udvikle en ny superalge som studerende på DTU. Dagen blev afsluttet med et filosofisk perspektiv med spørgsmålet om, hvorfor vi så let kan se bort fra klimaproblematikken, når den nu er vor tids største problem.

Mette Petrea Kissow, Københavns Åbne Gymnasium

Andre indlæg i kategorien: Nyheder