Elever oplever “Afrika, som det er i virkeligheden”

[vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_column_text]16 elever og 2 lærere fra Grenaa Gymnasium var i januar på udvekslingsbesøg på gymnasiets partnerskole Nairobi Academy i Kenya. Det har været en tur fuld af oplevelser for både elever og lærere, som undervejs alle var privat indkvarterede. Læs om besøget i Nairobi her i en artikel, som vi har fået fra Grenaa Gymnasium:

Man lærer at sætte sit eget liv i perspektiv og forstår pludselig hvor heldig, man er. Mie Lerche Høgh, 3.kc

De er vokset i situationerne og er godt på vej til at blive verdensborgere. Lone P. Thoft, lærer på Grenaa Gymnasium

På Grenaa Gymnasium er 16 elever og de 2 lærere Lone Thoft og Michael Grant for ganske nylig vendt hjem fra en uforglemmelig udvekslingsrejse til Kenya. Omdrejningspunktet var Nairobi Academy, som er en af Grenaa Gymnasiums globale partnerskabsskoler. De opnåede at komme tæt på kenyanerne, blandt andet fordi de var privat indkvarteret hovedparten af tiden. Katrine Borg, 2.u, fortæller om sin værtsfamilie:

De var så venlige, imødekommende og forstående og så anderledes!  Det var lidt af et kulturchok for mig, at de bad bordbøn og spiste med fingrene. Dét kommer jeg aldrig til at glemme, men heller aldrig de venskaber, jeg har fået.

Katrine Borg nævner også kontrasten mellem rig og fattig i Nairobi. På turens sidste dag besøgte de Nairobis største slumområde, Kibera, hvor 2,5 mio eller 60% af Nairobis befolkning bor på 6 % af byens samlede areal. (Visse undersøgelser opgør dog Kiberas befolkning til ca. 170.000). Lærer Lone Thoft fortæller:

Kibera gjorde et stort indtryk på eleverne, for her blev de for alvor konfronteret med de voldsomme forskelle i levevilkår mellem rige og fattige. Dem havde de ikke for alvor oplevet tidligere på turen, for de familier, som har råd til at lade deres børn gå på Nairobi Academy, er velstående.

Flere af eleverne fortæller efter turen til Kibera, at den har været vigtig for dem, selvom den gjorde et stærkt indtryk. Det var hårdt at se fattigdommen, men folk var venlige og imødekommende, og de virkede til at have håb for fremtiden på trods af deres hårde tilværelse. Blandt andet håbede flere af beboerne på en lysere fremtid med en ny regering, og flere af dem deltog også i initiativer, der skulle forbedre levevilkårene i slummen.

Freja Grosser fra 2.xy fortæller om besøget i Kibera:

I Kibera var folk meget fattige og boede i små blikskure. Gaderne var smalle og fyldt med skrald. Nogle steder lå der lort og døde dyr, og der var åbne afløb fra husene. I skraldet og stanken legede små børn. Der var mange dyr – magre hunde og skravlede høns. Vi fulgtes med sikkerhedsvagter, for ellers ville vi blive overfaldet eller bestjålet – det sagde de i hvert fald. I forhold til de familier, vi havde tilbragt den første halvdel af turen hos, havde disse mennesker næsten ingenting. Jeg fik sådan en lyst til at hjælpe. Skolen, vi besøgte, var de meget stolte af på trods af, at der næsten ingen møbler var i de små klasseværelser. Heller ingen vinduer. Det lignede faktisk lidt en ruin. Men de var i gang med at bygge flere rum til skolen. Det gode er, at børnene får et sted at være og en uddannelse. Nairobi Academy er en meget fin skole sammenlignet med denne slumskole.

Lone Thoft, der har tilrettelagt turen i samarbejde med bl.a. to lærere fra Nairobi Academy, fortæller, at turens program har skullet leve op til nogle særlige kriterier for udvekslingsrejser, som man har vedtaget på Grenaa Gymnasium. Det har bl.a. betydet, at ingen af programpunkterne har været nogen man typisk finder i en turistbrochure, og at eleverne har skullet forholde sig aktivt og deltagende hele vejen igennem:

Safarien var ikke en almindelig safari, men en dags undervisning i, hvordan man bevarer naturen, som den er, og lærer at værdsætte den i sit daglige liv. Dagen i Kibera var arrangeret i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke og vores kontaktperson dernede er selv opvokset i slummen. Vi var på besøg hos hans venner, vi besøgte et smykkeværksted, hvor vi talte med nogle reformerede kriminelle, og vi var på besøg på en skole i slummen, hvor vi snakkede med elever på samme alder som vores egne elever.

Det var kulturchok for alle pengene, men også en øjenåbner for mange af dem. En enkelt af eleverne er ligefrem blevet klar over, hvad hun vil med sit liv og aftalte med safariguiden og guiden i Kibera at komme tilbage efter 3.g og hjælpe til med projekter.

Også lærerne selv har været udsat for kulturchok. På Grenaa Gymnasium har de nemlig bestemt, at lærerne også skal udveksle, og da lærerne ikke tjener ret meget, boede den ene af lærerne, Michael Grant, i noget, der nærmest kan beskrives som en Shanty Town, uden rindende vand og under meget trange forhold. Lone Thoft, som før har boet i shanty town i forbindelse med udvekslingen, boede denne gang hos en indisk familie:

Begge familier var dog utrolig gæstfrie, og hjertevarmen overskygger langt den kolde morgenvask og den trange plads. Også vi lærere har godt af at lære om det, vi mener eleverne skal lære om verden, så privat indkvartering kan klart anbefales, men det kræver selvfølgelig, at man giver afkald på en uges komfort. Det er ikke en turistrejse at bo i shanty town.

Når man spørger eleverne, hvad de aldrig vil glemme fra turen, så nævner de alle som én deres værtsfamilie, Kibera og safari-turen. Men ifølge Lone Thoft har de også andet med sig hjem, som de nok først får blik for senere. F. eks. forventes det i Kenya, at man holder taler ved en enhver given lejlighed stor som lille. Den første dag på Nairobi Academy skulle alle Grenaa-eleverne overfor alle skolens 300 elever og lærere en for en præsentere sig selv og den elev, de var indkvarteret hos:

Det var ingen af os forberedt på og nogle af dem var temmelig skrækslagne over at skulle stå på en scene og holde tale, men de gjorde det alle sammen, og nogle af dem så helt høje ud bagefter!  Under besøget på skolen i Kibera blev der sunget for os, og det var vi jo nødt til at gengælde. Så sang vi Lille Peter Edderkop og Der er et yndigt land, og de sang alle med uden at kny. Sidst på ugen behøvede jeg bare at sende et blik til dem, når der skulle holdes en tale, og så kunne de improvisere en tale på stedet – selv de elever som ellers plejer at være tilbageholdende. Og det er et eksempel på noget af det, det handler om, på de her udvekslingsrejser: at lære dem at håndtere uvante situationer, og dermed at kunne begå sig i en global verden.

Og hvad har så de afrikanske elever fået ud af besøget? Det samme som de danske elever, hvis man spørger Kathrine borgs kenyanske vært, Daisy Koyi Ndede fra Nairobi Academy. Hun fortæller, at hun synes udvekslingsprogrammet har lært hende og de andre kenyanske elever en masse om både sig selv og danskerne:

Vi fik mulighed for at udforske hinandens kulturer og livsstile. Jeg synes alt i alt at oplevelsen var mindeværdig, og vi blev virkelig gode venner undervejs. Nogle af de misforståelser og fordomme, europæere har om Afrika, blev også udryddet. Danskerne fik set skønheden i Afrika og også vores stolthed over Afrika, som det er i virkeligheden.

Jeg synes det er vigtigt, at budskabet om, at unge mennesker over hele verden må begynde at se på hinandens kulturer med større respekt og anerkendelse, bliver videreformidlet. Og det er lykkedes for jer på denne udvekslingsrejse.

Se flere billeder på Grenaa Gymnasiums hjemmeside. Elever og lærere fra Nairobi Academy har tidligere været på besøg på Grenaa Gymnasium – læs om det besøg her.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][/vc_row]

Scroll to Top