Blog fra Kenya IV: Internettets Tidsalder

[vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]I betragtning af, at jeg vist sidste gang fik nævnt, at jeg betragter mig selv som en ”gamer”, kommer det nok ikke bag på nogen, at jeg er en stor fan af internettet. Måske kunne man have gættet det, bare man kendte min alder; de fleste midt i 20’erne er mere eller mindre vokset op med internettet som en naturlig og i stigende grad uundgåelig del af deres hverdag.

Men jeg er ikke bare fan af internettet, fordi jeg altid kan finde fremmede at dele tanker eller udfordringer med – selv om det bestemt ikke ‘trækker ned’. Det er mindst lige så meget på grund af internettets evne til at bevare kontakten til folk, man rent faktisk kender!

Som det nok fremgår af mine tidligere indlæg – og af det faktum, at dette indlæg sandsynligvis er skrevet tusinder af kilometer fra der, hvor du læser det – holder jeg af at rejse. Og en af de bedste ting ved at rejse er de mennesker, man møder og bliver venner med undervejs.

På Facebook er jeg venner med en del mennesker, jeg kun har mødt et par gange på sådanne rejser, men som jeg kom godt ud af det med – tænk på, hvor meget nemmere det er nu end før internettet! Selv om man sikkert godt kunne udveksle post-adresser, og selv om jeg elsker gode gammeldags breve, kan man simpelthen ikke komme uden om, hvor meget mindre indsats det kræver, når man er online.

Dermed ikke sagt, at man kan – eller bør – ”nøjes” med internettet. Som jeg også har talt om tidligere, tror jeg ikke rigtig der er noget, der kan erstatte førstehåndsoplevelsen man har ude i verden. Men en af de bedste værktøjer til at holde fast i og forstærke den oplevelse er, som jeg ser det, internettet.

Jeg vil gerne ende med en lille anekdote, der måske illustrerer, nøjagtig hvor meget mener, hvad jeg siger. For et års tid siden var jeg i Göteborg (i Sverige) med nogle venner i en weekend (til en spil-turnering). Der mødte jeg en svensker, der hedder Niklas, for første gang – selv om jeg har kendt ham i op imod ti år. Og – hvis man ikke synes vi var det allerede – vi blev gode venner med det samme. Det er mærkeligt (på den gode måde!) sådan for første gang at møde nogen, man I årevis synes man har kendt godt nok til at diskutere alt fra følelser og politik lige til popmusik og populærlitteratur. Da jeg mødte ham i Göteborg, havde jeg allerede kendt Niklas i længere tid end de fleste af mine næreste venner.

Det er måske undtagelsen, der bekræfter reglen, men jeg synes også det er et godt eksempel på, hvad internettet kan.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”2068″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][vc_single_image image=”2067″ border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large”][/vc_column][/vc_row]

Scroll to Top