Alle indlæg af Globale Gymnasier

Gudstjeneste

Grenaa Gymnasium:
Dannelsestur & 
komparativ analyse
af to gudstjenester.

¬†Som led i en 3g dannelsestur til K√łbenhavn med elever fra Grenaa Gymnasium, bestod programmet af en r√¶kke forskellige interkulturelle aktiviteter og √©t af programpunkterne var at sammenligne den danske folkekirke med andre kirker. Derfor deltog eleverne i en international gudstjeneste p√• engelsk i Sakramentskirken p√• N√łrrebro, som er katolsk, samt et aftenarrangement i Vor Frue Kirke i K√łbenhavn.

Netop Sakramentskirken rummer folk med meget forskellige etniske baggrunde og har dermed et st√¶rkt internationalt fokus. Eleverne var opslugte af oplevelserne – de fik indblik i noget, de ikke havde set f√łr og blev dermed udfordret p√• deres opfattelse af sig selv og af andre.

Eleverne havde et overskueligt antal fokuspunkter, de skulle overveje undervejs for at sætte ord på forskelle og ligheder. Fokuspunkterne var:

  • Rummets indretning
  • hvordan er kirkerummet indrettet og hvor befinder de forskellige akt√łrer sig under gudstjenesten?
  • Handlinger
  • hvad sker der konkret under gudstjenesten?
  • Deltagerne
  • hvem er deltagerne? Beskriv dem kort
  • hvordan er relationen mellem modtagere af gudstjenesten og dem, der foretager gudstjenesten?
  • Adf√¶rd
  • hvad g√łr pr√¶sten/pr√¶dikanterne?
  • hvilken rolle spiller deltagerne? – Hvad foretager de sig undervejs?
  • Sprog
  • hvordan tales/synges der i kirken?
  • hvordan er tonen generelt i kirken?

Klimaudveksling

Spain and Denmark – Climate Change.

I forbindelse med en udveksling mellem Grenaa Gymnasium og vores spanske udvekslingsskole havde 2a bes√łg i deres naturgeografi undervisning af de spanske elever. I denne forbindelse blev der i undervisningen sat fokus p√• klima√¶ndringerne i de to lande og deres konsekvenser.

Eleverne blev i sat sammen i grupper med b√•de spanske og danske elever i hver gruppe. De fik s√• til opgave at unders√łge temperatur og nedb√łr i de to lande samt lave en fremskrivning af disse pga. af kort baseret p√• IPCC‚Äôs fremtidsscenarier. P√• denne baggrund kunne eleverne konstaterer at det var store forskelle i hvordan klima√¶ndringer ville p√• virke de to lande.

Efterf√łlgende var der en diskussion af hvordan klima√¶ndringerne omtales i de to landes medier. Hvor oversv√łmmelser er det man h√łrer mest om i Danmark er t√łrke og vandmangler den dominerende overskrift i Spanien. Dette passede godt med de fremskrivninger af klimaet som eleverne havde foretaget.

Den efterf√łlgende dag var de spanske elever igen p√• bes√łg og her blev der arbejdet videre med disse problematikker. Nu unders√łgte eleverne sammen klima√¶ndringer og konsekvenser for de forskellige kontinenter.

Eleverne fik på baggrund af dette samarbejde et indtryk af hvor forskelligt den globale opvarmning rammer globalt set.

Korruption regulerer samfund

Hvad vil det sige? Korruption er en del af hverdagen i mange af verdens lande. B√•de p√• regerings-niveau og p√• gaden. Det er et vigtigt element i den globale √łkonomi. Derfor er kendskabet til korruption ogs√• vigtigt for at forst√• udviklingen eller mangel p√• samme i et land.

Kan man sammenligne korruption i Danmark med korruption ¬†i h√łjrisikolande? Hvorfor er der mindre korruption i Danmark end
i så mange andre lande?

Globale Gymnasier, Batavia Media og Transperancy International sætter fokus på korruption.

Introduktion til undervisningsmateriale, film, rollespil, cases ligger på hjemmesiden korruption.globalegymnasier.dk

Projektet er st√łttet af Danidas oplysningsmidler og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Hvad er korruption ?

I april 2017 var fire klasser fra Kalundborg Gymnasium samlet til et fælles modul om temaet korruption. Vi startede med et oplæg af Knut Gotfredsen fra Transparency International, som fortalte om organisationens arbejde og gav en introduktion til, hvad korruption er, og hvordan det måles i korruptionsindekset.

Knut gav herefter nogle eksempler p√•, hvad man kan g√łre for at bek√¶mpe korruption og fortalte om nogle aktuelle sager i ind- og udland. Det var sp√¶ndende for eleverne at f√• bes√łg af en ekspert p√• omr√•det. Det var is√¶r sp√¶ndende, at h√łre om Knuts beskrivelser af aktuelle sager, og hans egen personlige historie om, hvordan det gik op for ham, at der er meget mere korruption i Danmark, end vi ofte g√•r og tror. Man skal bare √•bne avisen, og der kan man ofte hurtigt udpege et par sager, som falder ind under definitionen af korruption.

I anden halvdel af modulet arbejdede eleverne i grupper med rollespilsfilmene på www.korruption.globalegymnasier.dk. Rollespilsfilmene blev godt modtaget, og det interaktive aspekt var især en god indgang til at skulle diskutere emnet. Det hele blev afrundet med en fælles opsamling for alle tilbage i samlingssalen.

Marie Sandvad, Kalundborg Gymnasium

Nairobi deler sin viden

Studieretningsdag på Kalundborg Gymnasium

Den 12/10 2016 blev der afholdt studieretningsdag for 1.x og 2.x med s√¶rligt fokus p√• idr√¶t og samfundsfag. De to klasser har en samfundsfaglig studieretning med s√¶rligt fokus p√• Kenya, som de skal bes√łge p√• deres studietur i 3.g. Studieretningsdagen var bygget op omkring et bes√łg af en gruppe unge akrobater fra Nafsi Africa fra Nairobi i Kenya. Nafsi arbejder prim√¶rt med b√łrn og unge fra Nairobis slumkvarterer. Op til studieretningsdagen havde eleverne l√¶st om Nafsis arbejde og set film om de unge, som skulle bes√łge os.

Problemer og l√łsninger

Selve studieretningsdagen bestod af en opvisning, hvor akrobaterne fra Nafsi viste deres forestilling¬† ‚ÄĚTAKATAKA‚ÄĚ. Takataka betyder affald, og showet handler om de udfordringer og problemer, som affald og forurening i Nairobis slumkvarterer skaber. Men det handler ogs√• om hvordan man i f√¶llesskab kan l√łse problemerne.

De danske elever var meget optagede af showet. Dels pga. akrobaternes fysiske form√•en og det imponerende show, og dels fordi indholdet af showet fik √•bnet deres √łjne for vigtigheden af korrekt h√•ndtering af affald og et renovationssystem, som de ofte tager for givet og ikke t√¶nker over i deres egen hverdag.

Grænsebrydninger

Efter frokostpausen var der workshop, hvor de kenyanske akrobater kom helt tæt på de danske elever, da de underviste i akrobatik og legede forskellige kenyanske lege med dem. De danske elever lærte meget nyt, fik overskredet deres grænser og udviklede en stor forståelse for de unge kenyaneres projekt.

Efter workshoppen var der afsat tid til at de danske elever og de unge akrobater fra Kenya kunne tale sammen i grupper. Vores elever blev trænet i at kommunikere på engelsk og fik endnu en succesoplevelse, da de opdagede, kommunikationen ikke var noget problem.

Globale kompetencer i spil

  • Den interkulturelle dannelse var til stede i form af ansigt-til-ansigt-m√łde med de unge kenyanere, og gennem TAKATAKA-forestillingen og gruppesamtalerne opn√•ede de danske elever forst√•else og respekt for de kulturelle normer og forskelle. I gruppesamtalerne blev der desuden √łvet god kommunikation med folk med en anden baggrund. 
  • Horisont blev udviklet, idet eleverne gennem forestillingen skiftede synsvinkel og s√• verden med andres √łjne. De blev opm√¶rksomme p√• de problemer, som opst√•r i Nairobis slumkvarterer, n√•r affaldet ikke h√•ndteres hensigtsm√¶ssigt. Gennem workshoppen og de kenyanske lege, opn√•ede eleverne nysgerrighed for at forst√• andre kulturer, og i det f√¶llesskab der opstod mellem danske elever og kenyanske unge, blev eleverne opm√¶rksomme p√•, at vi alle er globale medborgere.
  • Kaosparathed og handling blev tr√¶net gennemworkshoppen, hvor eleverne blev tvunget til at fokusere p√• kreativitet, √•benhed og nyt√¶nkning, ligesom de blev n√łdt til at tr√¶ne samarbejde for at f√• √łvelserne til at lykkes. Bevidstg√łrelsen om affaldsproblemerne i Nairobis slum og mulighederne for at l√łse disse problemer stimulerer handlekraft ‚Äď og vilje til at g√łre noget selv.
  • Global faglighed var til stede i b√•de idr√¶t og samfundsfag, idet eleverne gennem workshoppen l√¶rte at se idr√¶tsfaget i et st√łrre perspektiv. Forestillingens fokus p√• affald er en aktuel global problemstilling, og inden studieretningsdagen havde eleverne l√¶st om Nafsi og set de unges videopr√¶sentationer og dermed brugt materiale fra forskellige lande og kulturer.

    Malene Meier Lysemose, Kalundborg Gymnasium

Fracking vs Superalger

Fracking eller algeenergi? P√• K√łbenhavns √•bne Gymnasium arbejdede 1.z og 2.z ¬†fredag den 5.5.2017 med sp√łrgsm√•let om,
hvor fremtidens energi skal komme fra. ¬†Sidst i 2016 blev der afholdt en h√łring i Folketinget for at afklare, hvad fremtiden skal bringe i forhold til fracking i Danmark. P√• verdensplan f√•r valget enorme konsekvenser for vores klode.

Eleverne blev p√• dagen introduceret for skifergas, hvad det er, hvor det findes, hvordan man fracker og hvilke konsekvenser det kan have p√• lokalt og globalt plan. De arbejdede med forskellige problemstillinger omhandlende hvilke globale forhold, der √¶ndres som f√łlge af fracking og hvordan de h√¶nger sammen med FN Verdensm√•l.

Kristian Ejlsted fra DTU Bioenginering holdt opl√¶g om superalger, som kan producere gr√łn energi og eleverne blev introduceret for deres muligheder for selv at udvikle en ny superalge som studerende p√• DTU. Dagen blev afsluttet med et filosofisk perspektiv med sp√łrgsm√•let om, hvorfor vi s√• let kan se bort fra klimaproblematikken, n√•r den nu er vor tids st√łrste problem.

Mette Petrea Kissow, K√łbenhavns √Öbne Gymnasium

Matematisk globalisering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad vil det sige? P√• Aarhus Gymnasium har en gruppe matematikl√¶rere stillet sig selv det sp√łrgsm√•l. Deres undren er mundet ud i en tekst, som forklarer, hvordan der kan arbejdes progressivt med faget i et globalt perspektiv. Her bliver det synligt for eleverne, hvordan matematik g√łr sig g√¶ldende i konkrete nationale og internationale forhold s√•vel som i den st√łrre verdens sammenh√¶ng. Med l√¶rergruppens egne ord:

Det globale aspekt i matematikundervisningen på Aarhus Gymnasium

Faget matematik har en central rolle i det tekniske gymnasium. Faget i sig selv har helt klare linjer, metoder, sprog og regler, men herudover bidrager det ogs√• som v√¶rkt√łj i andre fag f.eks. fysik, biologi og samfundsfag.

Det tekniske gymnasium har et ansvar for at bidrage til elevernes almene dannelse, så disse kan blive gode verdensborgere i et moderne demokratisk samfund. Herved har faget matematik også direkte ansvar for de enkelte elevers almene dannelse.

I matematik vil denne dannelse blive sikret gennem den normale undervisning, forskellige temaforl√łb og projektforl√łb med fokus p√• globale problemstillinger.

Det globale verdenssamfund er fyldt med situationer, problemer og fænomener, der bedst beskrives med det matematiske sprog. Der bruges algebra, funktioner, geometri osv. inden for emner som it-sikkerhed, befolkningsvækst og produktfremstilling.

Grundforl√łbet

Helt specifikt vil de globale problemstillinger blive indarbejdet i matematikundervisningen p√• f√łlgende m√•de:

I grundforl√łbet vil eleverne m√łde emnet ‚ÄĚline√¶re modeller‚ÄĚ. Line√¶re modeller er et begreb, der er relevant i mange sammenh√¶nge herunder globale. Det globale aspekt af line√¶re modeller kunne g√łres eksplicit i form af samfunds- og √łkonomiske modeller.

Ydermere vil eleverne i grundforl√łbet komme til at m√łde matematikken igen i det ‚ÄĚnaturvidenskabelige grundforl√łb‚ÄĚ, her skal eleverne i samspil med andre fag bruge matematikken til at anskueligg√łre og bearbejde forskellige problematikker inden for emnet ‚ÄĚvand‚ÄĚ. Her skal eleverne igen forholde sig til det samfund og den verden de lever i.

Studieretningen

Senere vil eleverne stifte bekendtskab med begrebet differentiation og herunder optimering. Denne metode bruges globalt til at optimere både produkter, diverse markedsanalyser osv.

I l√łbet af 3. eller 4. semester introduceres der et tema omhandlende matematiske modeller. Her skal eleverne igennem et forl√łb, hvor de opbygger kompetencer inden for empiri, dataanalyse, matematiske funktionsmodeller og simpel statistik. Ved hj√¶lp af de opn√•ede kompetencer, skal eleverne unders√łge givne problematikker og herefter konstruere konkrete matematiske l√łsninger.¬† Sidel√łbende til disse processer, skal eleverne forholde sig til, hvordan de fundne problematikker og l√łsninger fungerer ift. en national eller global kontekst.

A-Niveau

For elever som har matematik p√• A niveau, vil der k√łre et projekt p√• enten 5. eller 6. semester, som besk√¶ftiger sig med differentialligninger. I dette projekt vil eleverne skulle analysere enkle problemstillinger, og herefter opstille simple differentialligninger, som skal kunne bruges i l√łsningen af problemstillingen.

Global progression

Fra grundforl√łbet og til afslutningen af uddannelsen p√• Aarhus Gymnasium, vil eleverne udvikle matematiske kundskaber, som vil g√łre dem parate til at navigere og agere i et globalt samfund, hvor matematikken i h√łjere og h√łjere grad l√¶gger fundamentet for et videnssamfund.

Emil Hartvig, Anette Svenningsen og Henrik Christensen

Matematik faggruppen ‚Äď Aarhus Gymnasium

 

Globale karrierekompetencer

Igennem Erhvervsnetværk Aarhus har Aarhus Gymnasium indledt bekendtskab med virksomheden Hummel, som har introduceret os til herboende britiske designer, Annette Evans.

Hun har som designer arbejdet og levet i både Hong Kong, Italien og nu Danmark. Med sin erfaring fra den internationale designbranche har hun præsenteret eleverne på studieretningen Kommunikation/It &  Design for, hvordan kulturelle og professionelle kompetencer spiller sammen i en international sammenhæng.

Form√•let er dels at synligg√łre for eleverne, hvordan nogle af de kreative og kommunikative kompetencer, de oparbejder p√• HTX, kommer i spil den kreative branche, n√•r man senere er p√• arbejdsmarkedet. Dels at synligg√łre, hvordan global dannelse er en relevant del af vores virkelighed.

For at perspektivere, hvordan det faglige engagement ofte krydser landegr√¶nser, er eleverne ved samme lejlighed ligeledes blevet introduceret for, hvordan det som dansker er at studerer ved et britisk universitet. Gymnasiets unge¬†underviser i faget kulturforst√•else, Terese Fjord S√łrensen, indviede eleverne i livet som international studerende.

Som en del af netv√¶rket Globale Gymnasier fokuserer Aarhus Gymnasium p√•, at faglighed og kompetencer skal oparbejdes i et globalt perspektiv. Et fokus, der bliver endnu mere present i vores hverdag, n√•r den kommende gymnasiereform tr√¶der i kraft. Her vil kravet om at styrke elevernes kompetencer i forhold til innovation, digitalisering, karriere og globalisering √łges betydeligt. Med foredraget Abroad – A Cultural Perspective at International Work er Aarhus¬†Gymnasium i gang.

Vil du arrangerer et tilsvarende oplæg på dit globale gymnasium?
Strukturen for opl√¶gget f√•es ved at kontakte Anne Marie With B√łje ¬†amwb@globalegymnasier.dk

Company

Educational background

Cultural differences and similarities

Competencies

Society

An advice

FN har gjort sit nu peger pilen på os!

FN har gjort sit nu peger pilen på os.

Denne opfordring kom fra Steen Hildebrandt til lærere og elever fra mere end 20 skoler på uddannelseskonferencen om bæredygtighed i gymnasieskolen d.21.september. Steen fortsatte med at sige:

I kan √¶ndre verden. Det √¶ndrer ikke noget at vedtage verdensm√•lene i FN. Der sker f√łrst noget, n√•r en gymnasieklasse laver projekter, som f√łrer m√•lene ud i livet.

Konferencens omdrejningspunkt var FN’s verdensm√•l og b√¶redygtighed, og den var arrangeret i et samarbejde mellem K√łbenhavns √•bne Gymnasium, Friluftr√•det (Gr√łnt Flag) og Globale Gymnasier. Steen Hildebrandt var den ene hovedtaler og fortalte i sit opl√¶g om, at han ser verdensm√•lene som en konkretiseret dr√łm, men ogs√• som en n√łdvendighed:

‚ÄĚMin generation har levet i en periode uden sidestykke i verdens historien, som kan beskrives som ‚Äôden st√¶rke acceleration‚Äô, men ressourceadgangen har √¶ndret sig nu, hvor vi er 7 milliarder mennesker p√• jorden. P√• trods af at vi er mange flere til at deles om tingene, og ressourcetilg√¶ngeligheden derfor er kommet under pres, opf√łrer vi os fortsat som om, der er ressourcer nok.‚ÄĚ

Som den f√łrste hovedtaler til konferencen kom Steen Hildebrandt s√•ledes b√•de med en l√łftet pegefinger om den destruktive kurs for milj√ł og klima, som vi har sat for verden, men ogs√• en invitation til, at vi sammen kan √¶ndre denne kurs.

Konferencens anden hovedtaler J√łrgen Steen Nielsen ridsede i sit opl√¶g ‚ÄĚHvordan g√łr vi fremtiden til at b√¶re?‚ÄĚ ligeledes et negativt billede op.

‚ÄĚVi har ramt planetens gr√¶nser, og den v√¶kst, som vi har oplevet de sidste 100 √•r, er helt ekstrem og kan ikke forts√¶tte‚ÄĚ.

J√łrgen Steen Nielsen fortalte tilh√łrerne, at det er n√łdvendigt at f√• jordforbindelse, og det skal starte allerede med b√łrnehaveb√łrnene. Hvis vi skal have en b√¶redygtig fremtid, skal vi bygge nye f√¶llesskaber, som arbejder for b√¶redygtighed, og der er heldigvis masser af bev√¶gelser, som g√•r i den retning, fortalte J√łrgen.

Efter de to inspirationsopl√¶g gik deltagerne ud til eftermiddagens sessioner, hvor de i mindre grupper blandt andet oplevede det gr√łnne klassev√¶relse p√• K√łbenhavns √•bne Gymnasium, gennemgik mulighederne for at lave energitjek af skolen og h√łrte om gr√łnne initiativer p√• skoler rundt om i landet.

H√łr mere i dette indslag, som P1 Orientering lavede p√• baggrund af konferencen (klokken 17.34).

L√¶s mere i kronikken “Fremtidens gymnasium” skrevet af arrang√łrerne bag konferencen.

Lancering af verdensm√•lene.dk og bogen “Bliver verden bedre?”

Verdensmålsmuffins, verdensmålsflag og rapmusik. Der var gjort klar til fest i FN-Byen, da FN’s Udviklingsprogram UNDP, MS Actionaid og Globale Gymnasier d.1.september lancerede det nye læringssite www.verdensmålene.dk og bogen Bliver verden bedre?

De ca.250 deltagere til arrangementet fik blandt andet et inddragende og inspirerende opl√¶g fra Staffan Landin (hovedforfatter til bogen Bliver verden bedre?) om, hvordan vi b√łr lade os oplyse af fakta om verden fremfor forestillinger baseret p√• fordomme og mediernes ofte ensidige formidling af negative historier.

Staffan Landin pointerede, at vi skal anvende statistik og fakta til at skabe os et reelt billede af verden og p√• den baggrund, er vi godt rustet til at skabe en bedre verden. Staffan henviste til, at det er muligt at finde flere fakta og statistik om verdens udvikling p√• www.verdensmaalene.dk/fakta/trends-og-statistik og www.gapminder.org. Han kom i sit opl√¶g blandt andet med f√łlgende eksempler.

Overrasker det dig for eksempel, at vi har mindre krig og konflikt i verden end nogensinde f√łr? Andelen som d√łr i krig og konflikt stiger ikke, som tabellen til her viser.

Staffan slog desuden fast, at det er vigtigt at vide, at udryddelsen af ekstrem fattigdom er inden for rækkevidde. Det begrundede han med figuren her:

Staffans opl√¶g blev fulgt op af en debat med fire elever fra Globale Gymnasier, som i forbindelse med projekt ‚ÄĚS√¶t verdensm√•lene p√• skoleskemaet‚ÄĚ har v√¶ret p√• et meningsdannerkursus. I debatten blev der sat fokus p√•, hvorfor m√•lene er relevante for unge i Danmark, og hver debatt√łr fik lov til at v√¶lge og argumentere for det m√•l, som betyder mest for dem hver is√¶r.

Verdens udfordringer skal l√łses sammen. Disse udfordringer m√• ikke kun forpligte regeringerne i verden, det kr√¶ver f√¶lles handling og bevidsthed at l√łse dem. Osse fra befolkningen. ¬†(Rask, K√łbenhavns √•bne Gymnasium)

 

Jeg synes, at m√•l 10 om at mindske ulighed er vigtigt. B√•de i landene og i mellem landene. Vi skal b√•de t√¶nke stort, det vil blandt andet¬†sikre stabilitet i √łkonomien i udviklingslandene. Men ogs√• mere¬†sm√•t (og hverdags-agtigt), det vil sige¬†forbedre inklusion af alle slags mennesker (k√łn, religion, race, √łkonomisk status mm.)¬†inden for flere slags¬†sammenh√¶nge. Ulighed p√•virker vores muligheder i de¬†forskellige lande verden over, men ogs√• mellem dig og mig. Det skal der laves om p√•.¬†(Karina, √ėrestad Gymnasium).

En række talere fra Udenrigsministeriet og de tre organisationer bag læringssitet kom ligeledes med deres input til arbejdet med verdensmålene i gymnasierne.

Verdensm√•lene er konkrete, de er hvad man kunne kalde didaktiserbare. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig det fag, den l√¶rer eller den elev, for hvem det ikke vil give mening b√•de fagligt og menneskeligt, at arbejde med et eller flere af de 17 m√•l. Og verdensm√•lene giver et godt afs√¶t for at forst√• sig selv, forst√• den udvikling der helt naturligt er i at v√¶re dansk, i en global kontekst. (Anne-Birgitte Rasmussen, Rektor K√łbenhavns √•bne Gymnasium).

Vi skal ikke blot vente til I bliver gamle og fornuftige. Det er nu vi skal sp√łrge jer og f√•r jer med p√• vognen fordi I kan t√¶nke ud af boksen, I kan t√¶nke anderledes, og I er ikke blevet formet af gamle strukturer og traditioner. (Camilla Br√ľckner, Director, UNDP Nordic Office)

F√• mere information om lanceringseventet, l√¶ringsitet og bogen “Bliver verden Bedre”:

H√łr indslag i P1 Orientering her.

L√¶s artikelen “Menneskeheden har det historisk godt” i Kristeligt Dagblad her.

Baggrund:

FN‚Äôs 17 Verdensm√•l for b√¶redygtig udvikling er den hidtil mest ambiti√łse plan for verdens fremtid. Inden 2030 skal fattigdom og sult h√łre fortiden til, alle skal have adgang til uddannelse, sundhed og ordentlige jobs, og vi skal have fundet l√łsninger til at passe bedre p√• naturen og klimaet. For at komme i m√•l er der brug for at alle, kender til planen, s√• de kan v√¶re med til at f√łre den ud i livet over de n√¶ste 15 √•r.

 

Som bidrag til denne store opgave er FN‚Äôs Udviklingsprogram UNDP, Globale Gymnasier og MS Actionaid g√•et sammen, og har leveret et nyt l√¶ringssite om Verdensm√•lene m√•lrettet danske gymnasieklasser, s√• de nemt kan s√¶tte verden p√• skoleskemaet. P√• l√¶ringssitet findes detaljeret baggrundsinformation p√• dansk om den nye 2030 Dagsorden og hvert af de 17 m√•l, som tilsammen udg√łr verdensm√•lene. Det indeholder desuden konkrete undervisnings√łvelser til brug i en lang r√¶kke fag som bl.a. samfundsfag, historie, naturgeografi, dansk, engelsk og biologi.

 

Et kernelement i det nye l√¶ringssite er UNDP‚Äôs bog Bliver verden bedre? I bogen forklares centrale sp√łrgsm√•l om udvikling p√• enkel vis, og der stilles skarpt p√• verdens udviklingstilstand og de enorme fremskridt, der er opn√•et gennem de sidste √•rtier. Det er vigtigt at vide, at er er sket store udviklingsfremskidt de sidste 25 √•r, og at det faktisk er realistisk at n√• m√•lene inden 2030.